Nyt Bornholms flyselskab bryder EU-regler

Det fredelige Bornholm kan meget vel komme i søgelyset til august, når øens nye luftfartsselskab flyver ud på sin jomfrurejse.

Læs mere
Fold sammen
Den 23 august starter et nyt luftfartsseksab op på Bornholm under navnet Wings of Bornholm. Selskabet, der skal flyve på ruten, Bornholm-København, er iværksat af en række lokale erhvervsfolk samt Wings of Europe AB, der er en del af den svenske lavpriskoncern, Sverigeflyg.

Sagen er, at Wings Of Bornholm tilsyneladende kommer til at overtræde en EU-lovgivning, når hjulene bliver slået op og selskabet flyver mod København, skriver Travelbroker.dk

Det er nemlig sådan, at hvis et fly er forsinket eller bliver aflyst, bliver passagererne kompenseret med måltider, eventuelt hotelophold og omkostninger til transport mellem lufthavnen og byen, lyder det ifølge EU-forordningen 261/2004.Men inde på Wings Of Bornholms hjemmeside skriver det nye selskab således.

"Kommer vi ud for forsinkelser eller er tvunget til af aflyse afgang, kompenserer vi aldrig med erstatning, transport, hotel eller lignende. Vi byder heller ikke på catering ombord, og du bestilller og betaler selv din rejse på Internettet. Det er nogle af de grunde til, at vi kan levere flyrejser til lave priser."

Men en sådan melding kan risikere at være i strid med EU-reglerne, og ifølge Statens Luftfartsvæsen (SLV) kan Wings of Bornholm ikke komme uden om at skulle overholde EU-forordningen.