Nyrups cykelhjelm betød nedtur for fransk vin

Vi drikker mere og mere vin. Men Frankrig – det gamle, hæderkronede vinland – har mistet pusten. Danskernes boykot af franske varer i midten af halvfemserne åbnede vores øjne for nye vine, og sådan bliver det ved med at være.

Da tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen i sensommeren 1995 tog den meget omtalte cykelhjem på for at deltage i et protestcykelløb mod de franske atomprøvesprængninger i Stillehavet, var han med til at sætte en nedtur i gang for eksporten af fransk vin til Danmark. En nedtur, som endnu ikke er slut.

Boykotten har nemlig sat sig varige spor. For ti år siden var der franske mærkater på over halvdelen af de vinflasker, som danskerne i løbet af året proppede op. I dag er det kun 26 procent af vinen, der kommer fra Frankrig – en halvering.

Det skyldes ikke, at danskerne drikker mindre vin. Tværtimod røg der for 3,5 milliarder kroner vin ind over grænsen i 2006 – en stigning på 52 procent i forhold til ti år tidligere, hvor vi importerede for 2,3 milliarder kroner vin. Disse beløb er udtryk for den rå importpris uden afgifter og avancer. Når det medregnes, bruger danskerne ifølge Danmarks Statistik næsten ti milliarder kroner på vin og spiritus.

Nye lande tager over
Det er imidlertid vine fra andre lande end Frankrig, der sender vores levere på overarbejde:

»Vi kan se på tallene, at vin fra Italien, Chile og Australien i stor stil vælter ind over grænsen. Startskuddet til denne forandring var danskernes boykot af franske varer efter Jacques Chiracs atomprøvesprængninger. Normalt efterlader en forbrugerboykot kun små krusninger i vandoverfladen, men denne satte en ny, varig bølge i gang,« siger Landbrugsraa-dets cheføkonom, Leif Nielsen.

Boykotten varede nemlig så lang tid, at danskerne nåede at få øjnene op for, at vin ikke behøver at være fransk.

»Det var jo ikke sådan, at vi holdt op med at drikke vin. Vi holdt bare op med at drikke fransk vin. Derfor fandt vi hurtigt ud af, at andre lande producerede gode vine til en billigere pris. Det tog vi til os og holdt fast i, da protesten mod Frankrig tabte pusten,« siger Leif Nielsen.

Selv om danskernes forbrug af franske vine er raslet ned, er der imidlertid ingen tvivl, hvis vi ønsker en rigtig god flaske vin på en helt særlig aften:

»Så er det stadig fransk vin, der dominerer. De dygtige – og dyre – franske vinproducenter er stadig i en klasse for sig. Det ved danskerne godt. Derfor køber mange danskere fransk rødvin, når de vil have en aften, som skal helt op at ringe. Indimellem bliver det dog også til en rigtig god italiensk vin,« siger indkøbs- og marketingdirektør i Philipson Wine, Jacob Jensen.

Der er således stadig en stor efterspørgsel efter de gode, franske vine. Til gengæld har de franske vinbønder store problemer med at få afsat almindelig, dagligdagsvin. Faktisk taler man om, at Frankrig har fået en ny, stor sø, der ikke består af vand, men derimod rødvin. Eneste grund til, at søen ikke har oversvømmet Fran-krig endnu, er EU-tilskud. På denne måde kan de franske vinbønder overleve ved at lave vinen om til etanol, som bliver brugt som supplement til almindeligt brændstof til biler.

Høje priser i Frankrig
Samtidig er lønniveauet i Frankrig markant højere end i andre vinproducerende lande. Ligesom prisen på landbrugsjord visse steder har nået astronomiske højder:

»Der findes eksempler på steder i Frankrig, hvor en hektar vinjord koster 7,5 milliarder kroner per hektar – for eksempel i Champagneområdet. Til sammenligning koster en hektar landbrugsjord i Danmark, som er et af de dyreste områder i Europa, 200-300.000 kroner per hektar,« siger Landbrugsraadets cheføkonom, Leif Nielsen.

Han kalder det imponerende, at enkelte franske vindistrikter har skabt sig så stærkt et brand, at jorden er blevet så meget værd. Samtidig betyder det, at det er blevet meget svært at gøre det til en rentabel forretning at producere vin.