Nykredits skeletter får nyt liv

Peter Nyholm, finansredaktør Fold sammen
Læs mere
Foto: Malte Kristiansen
Mangen presset bankmand har bedt guderne om bedre tider efter kollapset på ejendomsmarkedet, men bønnerne er ikke rigtig blevet hørt før nu. Men med lidt mildere vinde kan vi nu begynde at se, hvordan overlevne banker og realkreditinstitutter har håndteret resterne af de fortabte ejendomsselskaber, der har været så frygtelig dyre for bankerne og landets økonomiske udvikling.

I Nykredit har man haft sin del af lidelserne. Forstædernes Bank var f.eks. blandt den berygtede ejendomsmatador Martin Klüts’ foretrukne banker. Her er man trods alt endnu ikke mål med oprydningen, selv om det er begyndt at gå lidt bedre for salget af de erhvervsejendomme- og boligejendomme, der har voldt så mange kvaler.

I Nykredit havde tidligere topchef Peter Engberg stirret sig blind på muligheden for at få et stærkt fodfæste på det københavnske bankmarked. Derfor betalte han aktionærerne i Forstædernes Bank en overkurs på 80 pct. i købet af banken, der er blevet kaldt årtiets bedste eller værst timede handel alt efter øjnene, der ser.

Oprydningen er i bankerne bl.a. sket ved, at man trak tiden ud ved at lade ejendommene ligge i – for offentligheden – fuldstændig ukendte selskaber. Her var ejendommene for en stund parkeret og gemt væk, og vi har kun bankdirektørernes og tilsynsmyndighedernes ord for, at der er nedskrevet tilstrækkeligt på selskaberne. Kun i revisorpåtegningen kunne man som regel genkende selskaberne på, at selskabets videre drift er baseret på kreditgiverens nåde.

Nykredits forsøg på at reducere tabene fra krisen er næppe meget anderledes end andre bankers.

I FIH Erhvervsbank benyttede man sig af en mere spektakulær model. Som beskrevet i avisen i april i år lod FIH det anonyme selskab A/S af 14/6 1995 overleve gentagne milliontab, leve videre med en blodrød egenkapital og endda fortsætte med at købe FIHs ejendomme på tvangsauktioner for at begrænse bankens tab.

Historien kom kun frem i lyset, fordi Berlingske Business fik et tip om det mystiske selskab. Det skete samtidig med, at Finansiel Stabilitet overtog en del af FIHs ejendomme. Her mente direktør Henrik Bjerre-Nielsen, at sådan et hemmeligt skraldespandsselskab skal offentliggøres som et rigtigt datterselskab. Det blev det – og FIHs hemmelige stråmandsselskab blev endelig synligt.

Det store spørgsmål er, hvor mange flere mystiske selskaber, der ville poppe op i bankerne, hvis Finanstilsynet for alvor greb fat om disse nødlidende, hemmelige selskaber.