Det kan komme til at blive både dyrere og mere besværligt at låne penge i landets andelsboligforeninger.

Sådan lyder vurderingen efter onsdagens opsigtsvækkende afgørelse i Højesteret, hvor andelsforeningen Duegården vandt over Nykredit og får lov at få konkurs.

»Det vil formentlig give højere priser og anderledes vilkår. Nu bliver der introduceret et nyt risikoelement, når man skal låne penge til andelsboliger, og øget risiko vil alt andet lige få priserne til at stige. Samtidig vil långiverne nok også kigge på vilkårene og om andelshavere skal hæfte mere personligt for gælden end hidtil,« siger Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen.

»Prisen stiger nok ikke for alle. Der er jo både gode og mindre gode andelsforeninger, men det vil være de overvejelser, som långiverne sidder med,« tilføjer Karsten Beltoft.

Samme vurdering kommer Nykredit selv med i forlængelse af dommen:

»Med dagens kendelse er der fortsat usikkerhed om i hvilket omfang, man som långiver har sikkerhed for at få de penge igen, man låner ud til andelsboligforeninger. Vi vil nu analysere på, hvad det betyder for vores långivning på området,« siger Nykredits direktør for Retail, Henrik Rasmussen, i en skriftlig meddelelse.

Det er langt fra første gang, at risikoen for højere priser bliver luftet i forbindelse med Duegårdens årelange opgør med Nykredit, påpeger Niels Bjørnstrup, formand i Foreningen af andelsboligforeninger i krise, AB i Krise:

»Jeg er ikke overrasket over Nykredits og resten af sektorens automatreaktion om, at det kan betyde højere priser og dårligere muligheder for andelsboligforeninger for at opnå lån. Den trussel og andre dommedagsprofetier har de fremført flere gange. Hvis det betyder, at bankerne vil tage deres arbejde seriøst, og at færre andelsboligforeninger stiftes med en hasarderet långivning, så hilser vi det velkommen.«

Professor Morten Skak fra Syddansk Universitet peger især på, at Duegårdens sejr i Højesteret kan betyde ændrede vilkår i långivningen:

»Det er selvfølgelig godt for Duegården. Men det er problematisk, hvis andelsforeninger kan løbe fra gælden, uden at den forfølger dem personligt. Så er det næsten lige som i USA, hvor banken står tilbage med huset, hvis boligejeren er kommet i klemme på en eller anden måde og bare er stukket af. Der er ikke den personlige hæftelse,« siger Morten Skak.

I en andelsforening hæfter den enkelte andelshaver kun for det indskud, der blev betalt for at få retten til at disponere over den enkelte bolig.

»Hvis boligpriserne kører opad, så kan kreditforeningen få dækket gælden, hvis den overtager en ejendom. Problemet opstår, hvis værdien falder. Det betyder, at realkreditten fremadrettet må være mere forsigtig ved udlån til andelsboliger. Så det er måske ikke så godt for andelssektoren som sådan, fordi det kan betyde, at realkreditten bliver mere tilbageholdende eller vil have mere sikkerhed,« siger Morten Skak.

Han er opmærksom på, at det i mange tilfælde kan være overbelåning, der har medvirket til at sende andelsforeninger i uføre.

»Op til finanskrisen foregik der långivning, der ikke var fornuftig. Men selv om kreditforeningen har dummet sig, så bliver nettoresultatet, at det bliver mere risikabelt,« siger Morten Skak.