Nykredits mystiske sygdom

Ligger der en hemmeligholdt dagsorden bag de mange milliarder kroner, som Nykredit-koncernen siger, at den mangler?

Foto: Torben Christensen

Ofte kan det give en ekstra fordelagtig behandling, hvis man spiller syg og dårlig. Hos bank- og realkreditdirektører ses denne metode jævnligt anvendt for at presse lovgivning eller prisstigninger igennem. Som regel går det bedst, hvis man har en størrelse, som gør, at man vitterligt har noget at true med.

I Danmark har staten udvalgt syv banker og realkreditselskaber, som virkelig har noget at true med, de såkaldt systemisk vigtige finansielle institutter. Heraf er Danske Bank utvivlsomt den vigtigste, men Nykredit kommer alt andet lige ind som en klar nummer to, fordi Nordea er forankret i Sverige.

Nykredit sidder via sin gigantiske realkreditforretning på næsten halvdelen af de danske boliglån. Det er noget, vi alle sammen kan forholde os til - og Nykredits prisstigninger på realkreditlån kan faktisk mærkes i Familien Danmarks økonomi.

Nykredit har selv erkendt, at man er ramt af en sygdom: Man mangler simpelthen penge for at være så robuste, som man ønsker at være i årene, der kommer. I en præsentation fra Nykredits kapitalmarkedsdag 31. oktober, hvor både Nationalbank-direktør Lars Rohde og Finanstilsynets direktør Ulrik Nødgaard var til stede, fremgår det, at Nykredit forventer krav fra myndighederne om en kapitalstyrke på 70 mia. kr. fra 2019. På det tidspunkt var det altså tilsyneladende krystalklart, at Nykredit mangler 11 milliarder kroner.

Men det vanskelige for iagttagere og lovgivere er - ligesom ved et sygt barn - at spotte, hvornår der er reelt er tale om sygdom. For det kan jo være, at det virkelig står alvorligt til med patientens helbred.

For Nykredits vedkommende er der de senere dage kommet oplysninger frem, der peger på, at Nykredit pludselig ikke længere er så syg, som vi troede. Det blev synligt i Berlingske Business’ serie »Problemerne tårner sig op for Nykredit« fra tirsdag. Læser man i dybden, ligner det faktisk en tilståelsessag.

For i en artikel melder koncerndirektør Søren Holm nu pludselig ud, at estimatet på de knap 70 mia. kr. er »rigtigt konservativt«. Faktisk kan Nykredit nøjes med bare 60 milliarder kroner, hvis loven skal overholdes. De sidste 10 mia. kr. er nu en buffer, man skal bruge for at sikre sin udlånsvækst fremover.

I den forbindelse vil vi ydmygt påpege, at det i Nykredits seneste regnskab fra 7. oktober fremgår, at man har brug for 68 mia. kr. ved et uændret forretningsomfang. Dette regnskab kan næppe tolkes anderledes, end at Nykredit skal bruge endnu flere milliarder, hvis man skal låne flere penge ud. Det ser altså ud til, at der pludselig er skruet ned for Nykredits kapitalbehov.

Men hvorfor skulle Nykredit ønske at fremstå mere fattig, end man reelt er? Det kan der være flere årsager til. Den første og formentlig vigtigste er, at man har brug for en undskyldning for at øge sin indtjening, og det gør man nu engang bedst ved igen og igen at øge sine bidragssatser. Men den politiske modvilje mod den vej er stigende fra både den nye og stærke erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) og fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som har haft held til at bremse nogle af Nykredits prisstigninger og nu efter et nederlag i Landsretten har anket sagen til Højesteret.

Den anden mulighed er den netop vedtagne lov om de systemisk vigtige banker. For her lykkedes det nemlig Nykredit at true sig en til en lovændring, som gør, at man nu kan sælge aktier uden stemmeret mod at tilbyde et ekstra godt udbytte, hvad der sikrer Nykredit en vigtig mulighed for at skaffe ekstra kapital, hvis det kniber.

Den tredje og mest bekymrende mulighed er, at man har store og reelle problemer i Nykredit, hvor noget måske er skjult for offentligheden. Denne mulighed har flere spekuleret i, og Berlingske Business er p.t. ved at kulegraven den.

Læs mere i serien »Problemerne tårner sig op for Nykredit« i de kommende dage.