Nykredits børsplaner møder intern kritik

Martin Merrild, repræsentantskabsmedlem i Nykredit og formand for Landbrug & Fødevarer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nykredits planer om at gå på den danske fondsbørs falder ikke i god jord hos Martin Merrild, repræsentantskabsmedlem i Nykredit og formand for Landbrug & Fødevarer.

Det skriver Dagbladet Børsen.

Ifølge Martin Merrild mangler Nykredits repræsentantskab afgørende information for at kunne tage stilling til en børsnotering.

»Det vil være en helt uforsvarlig situation at bringe Nykredit i, hvis repræsentantskabet bare skal sige ja eller nej til en børsnotering, og det kommer til at fremstå som om, der ikke er en plan B,« siger Martin Merrild til Dagbladet Børsen.

Ifølge Nykredit vil der være "god tid til dialog", men professor i økonomi og ledelse ved Aalborg Universitet, Anders Drejer, mener at Nykredit skal tage opråbet fra Martin Merrild meget alvorligt.

»Når et uafhængigt repræsentantskabsmedlem siger, at vedkommende vil have mere information, så skal bestyrelsen lytte meget nøje,« siger Anders Drejer.