Nykredit står i en lose lose-situation

Nykredit har utilsigtet bragt sig i en penibel situation, hvor alle de mulige udfald vil gøre Nykredit til taber. En »lose lose-situation«. Og vi taler her om potentielle tab på flere milliarder kroner for finanskoncernen, som for tiden barsler med planer om at lade sig børsnotere.

Mads Sixhøj analyserer Nykredits situation. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Nykredit har især i årene op til finanskrisen indgået såkaldte swap-aftaler med en lang række kunder, herunder andelsboligforeninger og landmænd. Det skete på en forventning om, at renten ville stige, men da udviklingen gik den anden vej, står mange kunder i dag med swap-aftaler, der har store negative værdier, samt lån, der har en langt højere rente end markedsrenten.

Situationen er nu den, at en gruppe andelsboligforeninger med swap-aftaler er nødlidende og ikke har penge til at betale lånene tilbage i henhold til låneaftalen. Hvad kan Nykredit gøre ved det? Tre ting: 1: Lade foreningen mislig- holde lånet. Dermed får Nykredit ikke pengene betalt tilbage, og det er selvfølgelig ikke holdbart. 2: Begære foreningen konkurs. Det er heller ikke en god løsning, for det betyder et stort tab for Nykredit. 3: Indgå en form for forlig, der begrænser tabet. Det har Nykredit – og for den sags skyld Nordea og Danske Bank – gjort med nogle andelsboligforeninger, mens de ikke har kunnet nå til enighed med andre.

Alle tre muligheder giver tab.

Lovgivningen hjælper heller ikke Nykredit i kampen mod andelsboligforeningerne. I flere tilfælde har man set, at andelsboligforeninger selv forsøger at blive erklæret konkurs. Dermed har andelshaverne jævnfør loven ret til at blive boende i deres bolig som lejere til en forholdsvis lav leje. Andelshaverne mister godt nok deres indskud, men de hæfter ikke personligt for den store gæld.

Dette står i kontrast til ejerboligmarkedet. Vælger en ejer at stoppe med at betale på sit lån, kan kreditinstituttet sælge boligen på tvangsauktion. Indbringer dette ikke nok til at betale hele gælden, hæfter den nu tidligere ejer personligt for den resterende gæld.

Og det er ikke det eneste gode juridiske kort, som andelshavere har på hånden.

Hvis en andelsboligforening er på vej mod konkurs, kan andels- haverne beslutte at ned- sætte huslejen. Det kan gøres med den begrundelse, at tidligere forhøjelser af huslejen har været nyttesløse og ikke har bragt foreningen ud af den økonomiske klemme.

Dette har så også en anden fordel, for i forbindelse med konkurs vil det være den senest vedtagne husleje, der skal betales under konkursboets formentlig langstrakte behandling.

Nykredit kan forsøge at stævne andelshaverne personligt for nedsættelsen. Det har Nordea tidligere forsøgt i en lignende situation, men da gav Højesteret andelshaverne medhold.

Konklusionen er, at kun med et godt forlig slipper andelshaverne for tab, mens Nykredit med stor sikkerhed ser ud til at tabe stort.