Nyhedsanalyse: Det lysner for hårdt prøvede lokalbank-direktører

De har oplevet mandefald på stribe med krakbanker, redning af nødlidende kollegaer og overlevet ejendomskrak, boligprisnedtur og senest en ny og forstærket landbrugskrise. Men nu lysner det endelig lidt for Danmarks 60 tilbageværende lokale bankdirektører, som torsdag mødtes til årets store afdansningsbal i form af årsmødet i brancheforeningen Lokale Pengeinstitutter i Aalborg.

Finanstilsynets konstituerede direktør, Kristian Vie Madsen (th.), var blandt gæsterne og senere også selv på talerstolen med et par stikpiller til bankdirektørerne. Foto: Henning Bagger Fold sammen
Læs mere

For selv om lokalbankkredsen på en kort årrække er svundet ind fra over 100 banker til det noget mere beskedne antal, er de langtfra en uddød race. På disse årlige møder, hvor frustationen over hårdhændet behandling fra særligt Finanstilsynet skinner igennem, har det til tider været en stram stemning, der har mødt pressen. Men i år synes der for første gang i lang tid at være noget at fejre. og stemningen var mere lun end vanligt.

Særlig et indlæg fra nationalbankdirektør Per Callesen over for de forsamlede gav et billede af en dansk økonomi, der ikke har det så skidt længere. Nu ventes vækst på to pct., boligboblefrygten er overdrevet, og nationalbankdirektøren mente endda, at boligpriserne nok kan klare en rimelig rentestigning.

Det er godt nyt, selv om det ikke umiddelbart hjælper lokalbankerne. For en stor del af den kommende vækst opstår nemlig ved, at virksomheder og private begynder at bruge lidt af den sum af opsparede midler, der er større end nogensinde. Der er således ikke tendens til, at udlånet i bankerne skal stige på kort sigt. For virksomhederne har allerede valgt en vej med større grad af egenfinansiering og brug af erhvervsobligationer til at finansiere – og så er de fortsat tilbageholdende med investeringer. Bankernes bedste chance for at skaffe ny indtjening er ved stigende boligpriser og deraf følgende øget lånelyst hos private.

For med det lave renteniveau er det blevet stadig sværere at være småbank, fordi der er en tendens til indlånene hober sig op i de mindre banker. Og det er rigtig dyrt at holde på kundernes penge, hvis kunderne forventer nul i rente, og bankerne skal betale 0,75 pct. for at placere pengene i Nationalbanken.

Derfor brokker bankdirektørerne sig højlydt, fordi de mener, at større banker har lettere adgang til at placere penge gratis i Nationalbanken. Og klagesangen er fair nok, fordi mange af de mindre banker faktisk klarede sig godt gennem krisen, fordi de havde store indlånsoverskud, hvad der gjorde, at de ikke var skrøbelige som Danske Bank, da krisen ramte.

Et andet interessant input om netop konkurrencesituationen kom også fra nationalbankdirektør Per Callesen. I hans øjne skal Danmark straks tilslutte sig bankunionen, og det bør de mindre banker bakke op, fordi deltagelse vil være et endegyldigt opgør med den implicitte statsstøtte, som de store banker får via too big to fail-problematikken. For der var også under den nylige krise en tendens til, at store banker fik statshjælp til at overleve, mens mindre banker gik ned. Under et nyt superbankregime styret af Frankfurt vil selv store danske banker blive små, og det vil udjævne uligheden.

Det skal dog tilføjes, at Nationalbanken i den grad har brug for støtter for at få Danmark med i Bankunionen. Fra politisk hold vil man hellere vente og se og i mange banker er der en udpræget, men forståelig frygt for at ende med regningen for en ny byge af krak i sydeuropæiske banker.

I mellemtiden kan lokalbankerne godt begynde at glæde sig lidt, selvom landbrugets krise stadig gør ondt mange steder.