Nyfødte piger bliver nu 95 år – det koster ATP dyrt

Danskerne levere længere og længere, og derfor må pensionsgiganten ATP løbende sætte flere penge til side. Det kostede ATP ti milliarder kroner i 2016-regnskabet.

ATP-direktør Christian Hyldahl sætter knap 10 milliarder kroner af til øget levetid hos danskerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Malene Anthony Nielsen

Omkring 759 milliarder kroner har de danske lønmodtagere samlet sparet op hos pensionsforvalteren ATP, hvis opgave det er at sikre danskerne de størst mulige pensionsudbetalinger ved pensionering.

Den største del af formuen bruges til såkaldt afdækning, hvilket vil sige at sikre en vis størrelse på danskernes pensionsudbetalingerne. De resterende omkring 100 milliarder kroner kan investeres mere frit, og her opnåede ATP et afkast på 15 procent i 2016.

Efter omkostninger og skat giver det et investeringsresultat på 12,5 milliarder kroner. Afdækningen kostede 4,1 milliarder kroner og resultatet af pension – herunder indbetalinger og udbetalinger – landede på 0,8 milliarder kroner, hvilket giver et samlet overskud i 2016 på 9,3 milliarder kroner.

Men her kommer danskernes forlængede levetid ind i billedet. For ATP bliver nødt til løbende at tage højde for, at vi lever længere og længere og derfor som udgangspunkt skal have udbetalt pension i længere og længere tid.

Til det bruger en ATP en levetidsmodel, og her har ATP i 2016 ændret forventninger, så en nuværende 65-årige kvinde forventes at blive godt to måneder ældre (i alt omkring 85 år), mens en nuværende 65-årig mand forventes at blive 4,5 måneder ældre (i alt omkring 82 år).

Den forholdsvis beskedne ændring betyder, at ATP overfører 9,9 milliarder kroner til øget levetid. Og dermed bliver årets resultat i ATP i sidste ende et underskud på 0,6 milliarder kroner.

ATP’s levetidsmodel viser i øvrigt, at hvis en nyfødt pige bliver 65 år, så kan hun forvente at blive hele 95 år.

Ifølge ATP's adm. direktør, Christian Hyldahl, betyder den længere levetid dog ikke, at ATP skal ændre på investeringsstrategien.

»Det påvirker ikke den måde, som vi investerer på i vores investeringsportefølje, for under alle omstændigheder vil vi altid prøve at skabe et så godt risikojusteret afkast som muligt. For hvis vi ikke skal bruge dem til forlængelser, skal vi jo bruge dem til forhåbentlig at forhøje pensionerne og sikre noget købekraft,« siger Christian Hyldahl.