Efter flere år med faldende forbrug af gas, er Europa lige så stille ved at få appetitten på det fossile brændsel tilbage. Men i takt med, at gashanen langsomt åbnes, bliver det mere og mere påtrængende at spørge, hvor gassen skal komme fra.
Russiske Gazprom mener at have svaret med sin 1.200 kilometer lange Nord Stream 2 rørledning, som skal løbe fra Rusland til Tyskland gennem blandt andet dansk farvand. Men rørledningen står over for en ny stor udfordring, og den kommer hverken fra Tyskland eller Rusland, men fra USA.
Tirsdag vedtog Repræsentanternes Hus nemlig vedtaget en række yderligere sanktioner mod Rusland, som potentielt kan ramme europæiske virksomheder, som deltager i at bygge Nord Stream 2. Ifølge lovforslaget kommer de nye sanktioner som modsvar på russiske aggressioner, men kritikere har påpegede det opportune i, at amerikanerne blokerer for mere russisk gas til Europa på et tidspunkt, hvor USA vil 10-dobble sin eksportkapacitet af flydende naturgas efter det amerikanske skiffergasboom. En kritik, som Dansk Energi også læser mellem linjerne i det amerikanske lovforslag.
»Det kan man sagtens læse mellem linjerne i det her forslag. USA har stærke ambitioner på det område, og der ligger en klar amerikansk interesse dér. Den interesse kunne man sagtens varetage, samtidigt med, at man varetager europæisk interesserer, for Europa har også interesse i at få gassen så mange steder fra,« siger vicedirektør i Dansk Energi, Anders Stouge.
Europæiske interesser
Kritikerne af det amerikanske lovforslag tæller også Tysklands udenrigsminister Sigmar Gabriel og Østrigs kansler, Christian Kern. Energiselskaber fra begge lande er partnere i Nord Stream 2-projektet. For en måned siden stemte det amerikanske senat om en pakke sanktioner, der er næsten identiske med sanktionerne i tirsdagens afstemning, og det fik Gabriel og Kern til, i en fælles udmelding, at bede USA om at blande sig uden om europæisk energipolitik. Denne udmelding møder genklang hos Dansk Energi.
»Vi vil være kede af, hvis det alene handler om amerikanske særinteresser, uden at man tager højde for Europa. Når man læser det igennem, så kan man godt frygte, at der ikke i tilstrækkelig grad er taget højde for europæiske interesser i den her sammenhæng, og det mere er de amerikanske interesser, som er i spil,« siger Anders Stouge.
Dansk Energis vicedirektør mener ikke, at det er livsnødvendigt for den europæiske gassektor, at Nord Stream 2 bliver bygget, og Anders Stouge vil overordnet overlade det til politikerne at vurdere, om det sikkerhedspolitisk er et fornuftigt anlægsprojekt.
»Vores holdning er, at så længe sådan en ledning overholder miljølovgivning og EU-lovgivning, så er den velkommen. Om der så er en større geopolitisk diskussion i det, det må politikerne overordnet set afgøre,« siger han.
Danske selskaber afventer
De største private interesser i Nord Stream 2-rørledningen skal findes i Frankrig, Tyskland, Holland og Østrig, der alle huser partnere i Gasprom-projektet, men danske selskaber er også en del af projektet. Konsulenthuset Rambøll har lavet en miljø-vurdering for Nord Stream 2, og man er stadig en del af projektet. Ligeledes har rederiet Blue Water Shipping fået en kontrakt vedrørende transport, håndtering og oplagring af de 113.000 af de 200.000 rør, som skal udgøre Nord Stream 2.
Det er endnu uklart, om, og eventuelt hvordan, entreprenører på Nord Stream-projektet kan blive ramt. Lovforslaget skriver, at præsidenten i samarbejde med USA's allierede kan vælge at påføre sanktioner på personer, som vidende leverer varer eller ydelser, som kan bidrager til udvidelsen af den russiske energieksport. Dermed er sanktionerne i hvert fald i arsenalet, men de påføres ikke automatisk, hvis lovforslaget stemmes igennem.
I danske erhvervsliv ønsker DI ikke at udtale sig om lovforslaget. Rambøll har ikke overblik over, hvad sanktionerne kan betyde for deres involvering i Nord Stream 2 og ønsker derfor heller ikke at udtale sig. Hos Blue Water Shipping ser man tiden an.
»Vi er selvfølgelig opmærksomme på det. Vi kan ikke påvirke det, så vi kan kun følge med, og så forholder vi os naturligvis til de politiske beslutninger, når de ligger der. Vi er naturligvis ikke vanvittigt glade for den polemik, der er omkring det, men vi afventer, og sker der noget, så forholder vi os til, hvordan det i givet fald vil kunne påvirke os,« siger chef for marketing og kommunikation hos Blue Water Shipping, Jan Hjortlund Hansen.
Selvom det amerikanske senat tidligere har stemt for en lignende pakke sanktioner, så er der sket så mange ændringer i lovteksten, at Senatet også skal nikke til sanktionerne, hvilket forventes at være en formsag. Derefter skal præsident Donald Trump desuden sætte sin signatur på loven, hvilket Det Hvide Hus har indikeret, at han vil gøre.
Nord Stream 2 vil ifølge selskabets hjemmeside være færdigbygget i 2019.