I 2017 satte hotelbranchens vækst farten ned. Der kunne have været en halv mia. kroner mere at tælle i kassen, hvis væksten havde kørt med samme hastighed, som den har gjort siden kriseåret 2010. Det viser tal fra Dansk Erhverv.
Spørger man chefen for turisme og oplevelsesøkonomi hos samme organisation, Lars Ramme Nielsen, hvad den manglende vækst skyldes, peger han på mangel på arbejdskraft og de konkurrencevilkår, der ifølge ham er uretfærdige. Manglen på hænder til at rengøre værelser og passe receptioner skaber genklang hos hotelbranchens interesseorganisation, Horesta. Formand Jens Zimmer Christensen fortæller, at der i de næste par år er planer om at opføre 6.000 hotelværelser i København og 1.900 uden for København.
»Jeg er bekymret for, om vi kan imødekomme efterspørgslen, hvis vi ikke får adgang til kvalificeret arbejdskraft,« siger han.
Der ligger ifølge ham en opgave i at trække flere til uddannelser som for eksempel kok og receptionist.
Efterspørgslen fejler nemlig ikke noget. Der er masser, som gerne vil overnatte eller holde konference på et dansk hotel.
»Men det er hønen og ægget,« siger Jens Zimmer Christensen.
Uden værelser kan der ikke huses flere gæster, og uden flere rengøringsfolk og receptionister kan gæsterne ikke serviceres.
Martin Mortensen fra det uvildige konsulenthus Realise, som har udarbejdet projekter for flere store hoteller, genkender også manglen på arbejdskraft.
Han fremhæver, at når der ikke er nok hænder, vil lønningerne stige, og at det også er noget, man vil kunne se på hotellernes bundlinje.
Besked til Skat
Men et andet presserende spørgsmål for Horesta-formanden, Jens Zimmer Christensen, er spillereglerne for dem, der har gjort Airbnb-udlejning til deres levebrød.
Reglerne for Airbnb-udlejere har længe været diskuteret, og lige nu må man højst udleje sit hjem 60 dage om året. Indtægterne fra udlejningen skal der betales skat af, men det sker kun, så længe udlejeren selv giver beskeden videre til Skat.
Og med de 7.900 ekstra hotelværelser, der skyder op over de næste år, vil behovet for lige vilkår kun vokse sig større, fordi der bliver flere gæster at konkurrere om, forklarer Jens Zimmer Christensen.
Martin Mortensen fra konsulenthuset Realise ridser dog forskellen op på de gæster, der vælger et hotel, og dem, der bruger Airbnb.
»Jeg har svært ved at forestille mig en stor virksomhed, der bruger Airbnb i stedet for et hotel, når deres ansatte har brug for en overnatning. Det kan i enkeltstående tilfælde komme på tale, hvis der er behov for længerevarende ophold, som ikke kan imødekommes af servicerede hotellejligheder,« siger han.
Serviceniveauet på et hotel vil ifølge ham altid være mere konstant, fordi konsekvensen for hotellet er meget større end for en Airbnb-udlejer, hvis der ikke bliver leveret den lovede service.
Toget på skinnerne
Jens Zimmer Christensen bekymrer sig ikke om det lille dyk i væksten fra 2016 til 2017. 2016 var nemlig et »fantastisk konferenceår« for de københavnske hoteller, og når der er konferencer, skal gæsterne både overnatte, bespises og leje sig ind i konferencelokalerne.
Lars Ramme Nilsen fra Dansk Erhverv understreger også, at væksten er der, uagtet at den er lavere end tidligere.
Han nævner både konkurrencevilkårene i forhold til de kommercielle Airbnb-udlejere, men også muligheden for at harmonisere priserne på energi i de forskellige erhverv. »Det er billigere at varme tomater end hotelværelser i Danmark. Men uanset om du producerer tomater eller hoteller, bør man være beskattet ens,« siger han.
Skatteafgiften på den varme, man varmer et hotel op med, er nemlig dyrere end den, man betaler for at varme en tomatfarm op med.