Nye revisionsregler kan koste dyrt

En af en revisors fornemmeste opgaver er at være offentlighedens tillidsrepræsentant. Og for at offentligheden kan have tillid til os, værner vi om vores uafhængighed og kvaliteten af vores arbejde. Derfor byder vi også EUs nye regulering af revisions- og rådgivningsydelser velkommen.

Henrik Wellejus er partner i revisons- og rådgivningsfirmaet Deloitte og leder af Region Øst. han skriver om revisionsrelevante emner hver anden søndag. Læs mere på www.deloitte.ldk Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Astrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det nye regelsæt – den såkaldte grønbog – er et stort og komplekst værk, der fokuserer på revisorens uafhængighed og kvaliteten af revision. I korte træk betyder det, at virksomheder, der falder i kategorien PIE (Public Interest Entities), fremover skal skifte revisor hvert tiende år, at der er en række rådgivningsydelser, som virksomhederne ikke længere kan få af deres revisor, og at der er sat et loft på, hvor meget rådgivning virksomhedernes revisor må levere. I alt er det næsten 1.100 virksomheder i Danmark, der efter de nuværende definitioner af PIE vil høre under de nye regler.

En del virksomheder vil som følge af reglerne skulle vælge revisor og rådgiver fra forskellige firmaer, hvilket vil kunne give virksomhederne øgede udgifter. Revisoren opnår gennem sit arbejde dyb indsigt i virksomhedernes finansielle forhold, og det er en viden, virksomheden kan få stor gavn af i andre sammenhænge. Den samme viden vil en rådgiver fra et andet firma skulle bruge en rum tid på at tilegne sig. Der vil altså potentielt være en videndeling, der går tabt, og det vil i sidste ende være virksomheden, der kommer til at betale for det ekstra arbejde, det medfører. Alt efter koncernens størrelse og opgavens omfang vil det kunne løbe op i store udgifter.

Som nævnt omfatter reglerne PIE-virksomheder, og EU har dermed ønsket at sikre kvaliteten af revi-sionen af for eksempel store børsnoterede selskaber, banker og forsikringsselskaber. I Danmark har vi dog en meget mere omfattende definition af, hvad en PIE-virksomhed er, end de fleste andre lande.

I Danmark dækker PIE-begrebet tillige statslige aktieselskaber – for eksempel DSB – de 98 kommu-ner, regionerne, kommunale fællesskaber – for eksempel vandværker og renovationsvirksomheder – og virksomheder, der to år i træk har en medarbejderstab på flere end 2.500 personer, en balancesum på fem milliarder kroner eller en nettoomsætning på fem milliarder kroner. Det vil sige, at en lang række danske virksomheder bliver underlagt krav, som ikke oprindeligt var tiltænkt dem. Og i Danmark vil det være mange flere virksomheder, der bliver omfattet af reglerne og de øgede omkostninger, end det vil være tilfældet i EUs andre medlemslande. Det er uhensigtsmæssigt for dansk erhvervsliv og kan skade Danmarks konkurrencekraft.

Heldigvis er det stadig muligt for de danske myndigheder at sikre, at de nye regler tjener det oprinde-lige formål og får den tiltænkte effekt. De er nemlig i skrivende stund i gang med at beslutte, hvordan de vil udrulle de nye regler i Danmark, og min anbefaling til myndighederne er klar: Læg jer så tæt op ad EUs PIE-definition som muligt. Det vil give danske virksomheder størst mulig valgfrihed og være bedst for hele Danmarks konkurrencekraft. Vi har ikke nu behov for flere administrative byrder for de danske virksomheder.