Nye oplysninger afslører: Amerikansk gigant var i spil som ny ejer af SAS. Sådan sendte Danmark dem ud i mørket

En amerikansk gigant var længe i spil som ny ejer af SAS i en intens og lang budkrig. Nu viser nye oplysninger, at de røg på kant med den danske stat. Det endte med at blive dødsstødet for kapitalfond.

Stor amerikansk fond kunne til sidst ikke acceptere de betingelser, som den danske stat havde til fremtidens SAS. Linda Kastrup

Det var den foreløbige kulmination på et dramatisk forløb, da ledelsen i SAS en tirsdag aften i oktober stillede sig op på et pressemøde i Stockholm for at annoncere en stor nyhed.

Efter månedlange forhandlinger kunne bestyrelsesformand Carsten Dilling og topchef Anko Van Der Werrf afsløre den nye ejerkreds i det kriseramte flyselskab.