Modstanden mod de enorme og enormt strømslugende datacentre vokser konstant og har senest medført, at et datacenter i Norge efter en naboklage ikke bliver så stort som planlagt, og at et datacenter i datacentrenes højborg i USA ikke bliver til noget efter klager og pres.

I Norge har statsforvaltningen givet naboerne til et kommende datacenter ret i deres klager over, at kommunen Fyresdal i Telemark tillod et planlagt datacenter at vokse i størrelse i både højden og bredden. Statsforvaltningen har ophævet kommunens beslutning om datacenteret, der skal bestå af seks haller og et tilhørende teknisk anlæg, skriver det norske erhvervsmedie E24.