Nye långivere udelukkes af statens vækststøtte

Vækstfonden, der har til opgave at fremme vækst i små og mellemstore virksomheder, tilbyder kun at hjælpe med sikkerhed ved virksomhedslån i bankerne, mens alternative långivere må klare sig uden. Det bremser iværksættere, lyder kritikken.

Foto: Michael Bothager. Thomas Svart, direktør i Rich Ebbesen ApS. Han fik ja til vækstkaution i Vækstfonden, men bankerne ville ikke finansiere virksomheden. Det ville Flex Funding, men så ville Vækstfonden ikke længere stille vækstkaution.
Læs mere
Fold sammen

Staten stiller sig i vejen for initiativer, der fremmer vækst i landet. Det sker, når staten udelukkende vil samarbejde med bankerne i forbindelse med at sikre lån til små og mellemstore virksomheder, mens alternativer ikke får samme støtte.

Sådan lyder det fra Henrik Vad, der er stifter af og adm. direktør i Flex Funding.

Flex Funding formidler lån fra private investorer til små og mellemstore virksomheder som et alternativ til pengeinstitutterne, men virksomheden behandles ikke på samme måde af staten som landets pengeinstitutter. Således har små og mellemstore virksomheder mulighed for at få hjælp fra det statslige Vækstfonden til at stille sikkerhed for lån, hvilket sker ved, at Vækstfonden kautionerer, men Vækstfonden vil udelukkende kautionere for lån i bankerne.

Dermed forhindres små og mellemstore virksomheder i mange tilfælde i at benytte sig af alternative finansieringsformer, efter at virksomhederne har fået nej til lån i banken, og det gavner ikke væksten, siger Henrik Vad.

»Det undrer mig meget, at staten stiller sig i vejen for at understøtte initiativer, der kan bidrage til vækst,« siger han.

Ifølge Henrik Vad er det hele et spørgsmål om, hvorvidt den nuværende lovgivning giver hjemmel til, at alle finansielle virksomheder, herunder crowdlending-selskaber som Flex Funding, kan tilbyde lån med statens Vækstkaution til små og mellemstore virksomheder, eller om det udelukkende er pengeinstitutterne.

Hos Vækstfonden bekræfter kautionschef Niels Kipp Lauesen, at det er op til Erhvervs- og Vækstministeriet at finde ud af, om Vækstfonden også må tilbyde Vækstkaution ved virksomhedslån hos andre end bankerne.

»Den er jo tænkt som en garantiordning for bankerne oprindeligt, så derfor skal ministeriet ind over det. Vi kan først gøre det (yde Vækstkaution uden om bankerne, red.), når ministeriet har taget stilling til sagen. Og det har de ikke gjort endnu,« siger Niels Kipp Lauesen og fortæller, at sagen har ligget hos Erhvervs- og Vækstministeriet i fire-fem måneder. Henrik Vad har i slutningen af marts henvendt sig til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget i Folketinget omkring problemstillingen, og her har Flex Funding fået tilbudt at komme og tale sin sag ved foretræde torsdag den 9. april. Henrik Vad håber, at politikerne vil tage sagen alvorligt.

»Det haster med politikernes hjælp. Det er dybt beklageligt, at Flex Funding jævnligt er nødsaget til at afvise virksomheder, som lever op til vilkårene for Vækstkaution, men som alligevel får nej i banken,« siger han.

Berlingske Business har spurgt Erhvervs- og Vækstministeriet, hvorfor ministeriet har været så lang tid om at behandle sagen, og om Flex Funding og andre finansielle selskaber kan forvente fremover at kunne tilbyde lån med Vækstkaution, ligesom bankerne kan.

Men det var tirsdag ikke muligt at få en kommentar fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S).