Nye fejl skærper Gentoftes kamp om Mærsk-milliarder

Gentofte Kommune mener, at Skat har fejlbehandlet en række dødsboer i kommunen i 2012. Borgmester Hans Toft frygter, at behandlingen af dødsboet efter Mærsk Mc-Kinney Møller også foregik forkert.

Staten og Gentofte Kommune strides om, hvordan pengene i boet efter Mærsk Mc-Kinney Møller skal fordeles. Det ender måske i en retssag. Arkivfoto: Nils Meilvang Fold sammen
Læs mere

Behandlingen af flere dødsboer efter afdøde Gentofte-borgere har været fyldt med fejl. Det mener borgmester Hans Toft (K), efter at Gentofte Kommune har fået indblik i, hvordan Skat har håndteret en række dødsboskatter i 2012 - året hvor også den ikoniske erhvervsmand Mærsk Mc-Kinney Møller døde.

Nu frygter kommunen, at dødsboet efter Mærsk Mc-Kinney Møller kan være blevet behandlet forkert, og at kommunen mod reglerne er gået glip af halvanden mia. kroner.

Gentofte Kommune forventede oprindelig at få andel i de skatter og afgifter, som blev betalt efter Mærsk Mc-Kinney Møllers død i 2012. Samlet blev der betalt skatter og afgifter for op mod 4,5 mia. kroner, hvoraf Gentofte Kommune skulle have haft en tredjedel.

Men en særlig paragraf, der blev indført i forbindelse med kommunalreformen, medfører, at hvis der går mere end to år med at afslutte boopgørelsen, tilfalder alle pengene staten. Mærsk Mc-Kinney Møller døde i april 2012, og boet skulle have været afsluttet inden 1. maj 2014. Men det skete ikke. Og også i tre andre tilfælde – med langt mindre summer – blev skæringsdatoen overskredet i 2012. Alle skatter fra dødsboerne er derfor tilfaldet staten, og Gentofte har ikke fået andel i dem. Det viser et svar fra Skat til Gentofte Kommune, som Berlingske har fået aktindsigt i.

»Jeg er mere end skeptisk over for den måde, Skat behandler sagerne på. Den bekymring er i den grad underbygget, når jeg ser, hvordan de har behandlet andre sager i 2012,« siger Hans Toft.

Skat har ikke ønsket at kommentere sagen.

Borgmesteren mener, at Gentofte Kommune skal have andel i dødsboerne fra de tre andre sager.

»I lyset af det, vi nu efter vores opfattelse kan se, har vi penge til gode fra tre sager. Vi beder nu Skat om at fortælle os, om det også gør sig gældende for tidligere år,« siger Hans Toft.

Kommunen har spurgt Skat om, hvilke informationer myndigheden havde om dødsboet efter Mærsk Mc-Kinney Møller, før skæringsfristen løb ud.

»Nu vil vi se det materiale, der foreligger. Vi skal vide, om det er korrekt, som Skat siger, at der ikke lå oplysninger fra før 1. maj, som kan begrunde, at Gentofte Kommune ikke får provenuet. Vi vil med ind og vurdere, hvad Skat har haft. Vi vil se, hvad de har vidst før og efter skæringsdatoen,« siger Hans Toft.

Han frygter, at Skat gennem sin egen sagsbehandling har kunnet styre, om det var staten eller kommunen, som skulle have pengene.

»Hvis man ser på de sager, så kan man få den opfattelse, at Skat selv kunne styre, hvornår en sag var færdigbehandlet. Det er sager, som alene pga. af Skats egen sagsbehandling først registreres efter skæringsdatoen og dermed får den virkning, at vi ikke får tildelt provenuet, men som de dermed tildeler sig selv, og det vil sige staten,« siger Hans Toft.

I første omgang har Skat afvist at give kommunen flere oplysninger om, hvor længe myndigheden havde kendskab til bobehandlingen. Skat mener, at Gentofte Kommune ikke har direkte interesse i sagen. Det ryster Hans Toft på hovedet ad.

»Skat mener ikke, at vi har en væsentlig interesse i det. Skat arbejder selvfølgelig med store tal, men for os er 1,5 mia. kroner et stort tal. Det kan godt være, at det i Skats terminologi ikke er et stort tal, men det er det for os,« siger borgmesteren.

Og Gentofte Kommune får sandsynligvis nu mere indblik i sagen. For Skat er nemlig – ifølge en mail til kommunen – klar til at udlevere oplysningerne, hvis dødsboet efter Mærsk Mc-Kinney Møller giver tilladelsen. Det vil Lars-Erik Brenøe, bobestyrer og tidligere personlig assistent for Mærsk Mc-Kinney Møller, sandsynligvis give lov til.

»Vi ønsker ikke at være en del af sagen, fordi det ikke har noget med dødsboet at gøre. Men vi ønsker heller ikke at blokere noget. Og hvis der er en situation, hvor Gentofte Kommune har behov for informationer for at kunne vurdere kommunens retsstilling, så vil vi ikke modsætte os, at kommunen får de oplysninger, der er tilgængelige hos Skat,« siger Lars-Erik Brenøe.

Hans Toft og Gentofte Kommune har endnu ikke besluttet, om det er en mulighed at forsøge at føre en retssag for at få pengene.

»Vi kan ikke udelukke noget skridt, men præcist, hvad vi gør, er ikke besluttet. Men jeg kan sige, at jeg er langt mere skeptisk nu end tidligere,« siger Hans Toft.

Der har tidligere været en tilsvarende sag fremme. I 2009 havde jyske Favrskov Kommune et tilfælde, hvor kommunen gik glip af ca. 16 mio. kroner, fordi sagsbehandlingen trak ud. Det fik dengang Kommunernes Landsforening (KL) til at kritisere, at reglerne betød, at mange kommuner ikke får deres andel af dødsboafgifterne. Den holdning har Morten Mandøe, cheføkonom i KL, stadig.

»Hensynet til effektiv sagsbehandling og offentlig forvaltningsskik indebærer, at man skal prioritere at få sagerne afsluttet, og det skal ikke være sådan, at man forhaler sagerne bevidst,« siger Morten Mandøe, der ikke udtaler sig specifikt om sagen fra Gentofte.

Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller havde en nær tilknytning til Gentofte Kommune. Han boede på Mosehøjvej 4C, der ligger i Charlottenlund i den nordlige del af kommunen. Han var i mange år den største enkelte skatteyder i Gentofte og lagde årligt mellem 130 og 150 mio. kr. i kommuneskat. Hans tilknytning til området betød, at han som sine forældre, to søskende og hustruen Emma er begravet på Hellerup Kirkegård, der ligger i kommunen.