Nye EU-konkurrencebøder: 1,4 mia. kr.

EU-Kommissionen fortsætter sin inddrivelse af kartel- og konkurrencebøder senest mod VISA-kortet og et asfaltkartel i Spanien.

VISA-betalingssystemet og et europæisk asfaltkartel fik onsdag en samlet bøde på 1,44 milliarder kroner fra EU-Kommissionen.

Begge sager handler om, at virksomhederne har skadet forbrugerne ved at skrue priserne op eller ved at hindre effektiv konkurrence, oplyste konkurrencekommissær Neelie Kroes på et pressemøde i Bruxelles.

I Spanien fik et europæisk asfaltkartel, som opererede fra 1991-2002, en bøde på 183,6 millioner euro (1,36 milliarder kroner). Industrigupperne Repsol, Cepsa, Nynäs og Galp fik bøden, som omhandler en af hovedingredienserne i asfalt, bitumen.

Den sidste karteldeltager, britiske BP, slap for straf efter at have benyttet sig af EU's sladrehanke-klausul.

Bøderne kan appelleres til EUs domstol.

/ritzau/