Nye beregninger: Giganternes store datacentre udleder langt mere, end de siger

Udledningerne af CO2 fra giganternes strømslugende datacentre verden over var allerede, før bølgen med kunstig intelligens begyndte at rulle, langt højere end opgivet, viser nye beregninger.

Datacentre huser massevis af højtydende computere og servere, der bruger enorme mængder af energi på at arbejde og efterfølgende blive kølet af. Akhtar Soomro/Reuters/Ritzau Scanpix

Udledningen af skadelig CO2 fra de stadigt flere datacentre, som skyder op kloden over, kan være helt op til 662 procent højere, end hvad giganter som Google, Microsoft, Apple og Meta/Facebook har meldt ud.

Det viser beregninger, som det britiske dagblad The Guardian har foretaget.