Nybroe går fri for mere kritik

En gennemgang af Jeppe Nybroes nyhedsindslag giver ikke anledning til fornyet kritik, viser en redegørelse fra DRs lytter- og seerredaktør.

Den tidligere DR-vært Jeppe Nybroe Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Bohr
Dagen efter Jeppe Nybroes fratrædelse bad DRs direktion lytternes og seernes redaktør Jacob Mollerup om at undersøge, om Jeppe Nybroe havde lavet flere vildledende indslag, end de, der havde været fremme.

»Gennemgangen omfatter enkelte tilfælde, hvor Nybroe har haft en tendens til at overdramatisere historier. Men det har ikke haft en karakter, som gør det relevant at rette fornyet kritik mod ham,« siger Jacob Mollerup.

Redegørelsen er blevet til på baggrund af interviews med 16 redaktører og journalister på TV-Avisen samt gennemgang af en lang række nyhedsudsendelser med Jeppe Nybroe.