Ny Vestas-computer i verdensklasse

En af verdens største computere fortæller, hvordan vinden blæser i stort set hele verden.

Foto: LARRY W. SMITH
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Computeren skal holde styr på vejr og vind og er blevet døbt "Firestorm".

- Man kan sammenligne dens hurtighed med, at den kan matche, hvis hver eneste dansker stillede sig op og foretog 30 millioner beregninger på et sekund, siger Lars Christian Christensen, der er leder af meterologisk afdeling på Vestas til DR Østjylland.

"Firestorm" skal samle vejrdata for hver ni kvadratkilometer på hele kloden døgnet rundt. Samtidig indeholder den beregninger 11 år tilbage i tiden.

- Med de oplysninger ved vi, hvor møllerne skal placeres. Hvis nogen tror, at de er kastet rundt med en greb, så er det altså ikke tilfældet, siger Lars Christian Christensen.

Alene overskudsvarmen fra computeren vil kunne opvarme 60 parcelhuse i 12 graders frost. Og pludselig bliver noget så let og simpelt som at trykke på enter en temmelig bekostelig affære. Det koster over tusind kroner i strøm at bede den om beregninger.

Computeren er den største i Skandinavien og så stor, at den kommer i top 100 over de største computere i verden. Hvor den bliver placeret på ranglisten bliver afgjort senere i dag. Det fortæller DR Østjylland.