Ny telegigant på vej

USAs tredje- og fjerdestørste teleselskaber forhandler om at slå pjalterne sammen. Det kan give milliardindsprøjtning til ny europæisk satsning.

Det tyskejede T-Mobile er USAs fjerdestørste teleselskab og kan snart indgå i en fusion med det tredjestørste, Sprint, der er japanskejet. Foto: Rick Wilking, Reuters/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: RICK WILKING
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En ny giganthandel vil samle USAs tredje- og fjerdestørste mobilselskaber under samme ejer.

Det er Sprint Corp., som ifølge mange amerikanske medier vil betale omkring 175 milliarder kroner - eller 32 milliarder dollars - for at overtage Deutsche Telekoms amerikanske mobilselskab, T-Mobile, som længe har været til salg. Ifølge nyhedsbureauet Bloomberg vil handelen officielt blive annonceret i juli.

Der er før sagt nej

Sprint ejes af japanske Softbank, mens Deutsche Telekom sidder på 67 procent af T-Mobile. Nyhedsbureauet Reuters skriver, at mange detaljer i handelen endnu ikke er på plads, heriblandt selve finansieringen og prisen, som skal betales, hvis konkurrencemyndighederne ikke vil godkende overtagelsen.


For tre år siden blev der sagt nej til telegiganten AT&Ts bud på 39 milliarder dollars for T-Mobile. Det kostede dengang AT&T seks milliarder dollars i kontanter til Deutsche Telekom, som da ejede 100 procent af T-Mobile.

Deutsche Telekom vil tilsyneladende bevare en ejerandel på 15-20 procent af det samlede selskab.

Pakkeløsninger er vejen frem

Salget af T-Mobile er det seneste af en række store opkøb i televerdenen og vil styrke Sprint/T-Mobile i forhold til USAs førende telekoncerner, AT&T og Verizon Communications. AT&T har lagt bud på satellit-TV-selskabet DirecTV, og kabel-TV-selskabet Comcast er i færd med at fusionere med Time Warner. Fusionerne handler alle om at sikre den bredest mulige produktpalet, så man både kan levere telefoni, TV og bredbånd i en samlet pakke til kunderne. Det er den internationale tendens, fordi folk ikke længere gider at rode med at få produkter fra forskellige udbydere til at fungere ordentligt sammen. I stedet vil kunderne have en samlet pakke, som med garanti virker, og hvor man samtidig kan forvente at få det billigere, end hvis man købte abonnementerne enkeltvis.

Deutsche Telekom, som er et af Europas største teleselskaber, har længe ønsket at trække sig ud af det amerikanske marked for at kunne koncentrere sig om Europa og navnlig få bedre fat i Østeuropa.