Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Den amerikanske professor Nicholas Negropontes meget omtalte projekt One Laptop Per Child (OLPC) har nu fået en hårdt tiltrængt saltvandsindsprøjtning. Det amerikanske chipfirma Marvell investerer 5,6 millioner dollar og bliver dermed den primære teknologipartner for OLPC.
Til gengæld skal OLPC udvikle et helt ny Android-baseret tavlecomputer med Marvell-teknologi, der skal sælges til skoler i USA og andre vestlige lande. Prisen for denne computer skal angiveligt ligge på omkring 100 dollar.
Negroponte er kendt for sin vision om at udvikle en 100-dollar-laptop til skolebørn i fattige lande, men det lykkes aldrig at trykke prisen så langt ned. Nu ser det altså ud til, at der bliver tale om en 100-dollar-tavle-PC i stedet.
OLPC og Marvell vil fremvise den første model af deres fælles tavlecomputer på Consumer Electronics Show til januar i Las Vegas, men Negroponte vil ikke helt love, at der bliver tale om en fungerende prototype. Den nye maskine skulle dog blive færdig til næste år.
Samtidig vil OLPC fortsætte udviklingen af sin egen XO 3 tablet, som kører med en særlig Linux-variant, Sugar. Denne computer kan dog tidligst købes i 2012.