Ny sundhedsminister rydder op i udskældt styrelse

Lægemiddelstyrelsen genopstår efter pres fra medicinalindustrien. Målet er hurtigere godkendelse af medicin, større stemme i det europæiske samarbejde og en stærk industri i Danmark.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) vil styrke lægemiddelindustrien i Danmark og giver comeback til Lægemiddelstyrelsen, der ellers blev lagt sammen med Sundhedsstyrelsen under den foregående regering. Arkivfoto: Jeppe Bjørn Vejlø
Læs mere
Fold sammen

Den stærke danske medicinalindustri har brug for en en stærk, selvstændig, offentlig styrelse, som kan sørge for, at det vigtige lægemiddelområde opprioriteres.

Det skal være slut med lange sagsbehandlingstider på tilladelser til forsøg og godkendelse af nye præparater, og Danmark skal på ny spille en mere central rolle i det europæiske samarbejde på lægemiddelområdet.

Det er blandt hovedformålene med de gennemgribende ændringer af den udskældte Sundhedsstyrelse, som den nytiltrådte sundhedsminister, Sophie Løhde (V), nu gennemfører som noget af det første i sit nye embede.

Konkret betyder det, at medarbejderne i styrelsen mandag eftermiddag fik at vide, at Sophie Løhde vil genoprette Lægemiddelstyrelsen som en selvstændig styrelse, efter at lægemiddelområdet i nogle år har været lagt ind under Sundhedsstyrelsen. Samtidig etableres en ny Styrelse for Patientsikkerhed.

»Vi vil gerne understøtte en stærk dansk lægemiddelindustri, som tegner sig for en meget betydelig andel af hele den danske eksport. En selvstændig styrelse skal både kunne kontrollere medicinalvirksomhederne og give dem kompetent faglig rådgiving. Det er der brug for, så Danmark også i fremtiden kan være langt fremme på lægemiddelområdet,« siger Sophie Løhde.

Hård kritik og tabt terræn

Lægemiddelstyrelsen forsvandt som selvstændig styrelse og blev fusioneret ind i Sundhedsstyrelsen i begyndelsen af 2012 som led i en større sparerunde, som den daværende SRSF-regering gennemførte.

Målet var også at opnå nogle faglige synergieffekter. Det er også blevet realiseret, men slet ikke i det forventede omfang.

I stedet har fusionen ført til, at ledende og prominente, medarbejdere er flygtet fra styrelsen, og at lægemiddelindustrien har kritiseret sammenlægningen i stærke vendninger. En del af kritikken er gået på, at lægemiddelområdet er blevet nedprioriteret i Sundhedsstyrelsen, og at ledelsen var mere optaget af specialeplanlægning på sygehusene, faglige retningslinjer og lignende end af lægemidler.

Tilsvarende har Danmark i de seneste år tabt terræn i det internationale samarbejde, der har markant indflydelse på industriens vilkår.

Det fik i foråret Lægemiddelindustrien til i Berlingske Business at gå ud med en benhård kritik af forholdene og med store virksomheder som Novo Nordisk og Lundbeck i spidsen kræve en ny offentlig struktur på området.

Længere sagsbehandlingstid

Det er den kritik, som Sophie Løhde nu tager konsekvensen af ved at komme industrien i møde på en lang række punkter.

»Hvis vi ikke kan levere en meget høj kvalitet på dette område, vil der måske være virksomheder, som blandt mange overvejelser vil se nærmere på deres grunde til, hvorfor de skal være beliggende i Danmark. Vi kan ikke, hverken af hensyn til patienterne eller industrien, tillade os at nedprioritere dette område,« siger Sophie Løhde.

Det er koncernchef Ida Sofie Jensen fra Lægemiddelindustriforeningen, Lif, enig i. Hun har været industriens bannerfører for kravet om en ny, stærk lægemiddelstyrelse.

Industrien har mærket konsekvenserne af, at lægemiddelområdet er blevet nedprioriteret i Sundhedsstyrelsen blandt andet i form af længere sagsbehandlingstider. Netop sagsbehandlingstider er et konkurrenceparameter ikke kun for danske virksomheder, men også for udenlandske medicinalkoncerner, der i stigende grad har vist interesse for at investere i Danmark.

»For danske såvel som for udenlandske virksomheder har kvaliteten af myndighedernes tilsyn og sagsbehandling stor betydning for, hvor de vælger at lægge deres investeringer,« siger Ida Sofie Jensen.

Det er ikke kun industrien, der har været kritisk over for at lægge lægemiddelområdet ind under Sundhedsstyrelsen. Også internt har der været ballade og medarbejderflugt. Mest markant, da en absolut nøglemedarbejder Steffen Thirstrup i 2013 valgte at forlade styrelsen og højlydt smække med døren med en kritik af, at der ikke blev lagt tilstrækkeligt vægt på at kunne rådgive virksomhederne på et kvalificeret grundlag.

Andre højt kvalificerede medarbejdere har også forladt styrelsen, men håbet er nu, at man med en ny, stærk og selvstændig lægemiddelstyrelse kan tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, som både kan kontrollere medicinalvirksomhederne og give dem kompetent faglig rådgivning.

390 medarbejdere berøres

I praksis sker der det, at man udskiller de afdelinger i den nuværende Sundhedsstyrelse, som blandt andet godkender kliniske lægemiddelforsøg og markedsføring af ny medicin i Danmark. Omkring 390 medarbejdere berøres af organisationsændringen. Stillingen som direktør i Lægemiddelstyrelsen vil blive slået op allerede i denne uge.

På et enkelt punkt har den nye Sundhedsminister valgt ikke at imødekomme medicinalindustriens ønske. Medicinalvirksomheder havde nemlig foreslået også at tage erhvervsfremme for medicinal- og medicoindustrien med i en ny styrelse. Det kommer dog ikke til at ske, men ministeren lægger op til et tæt samarbejde mellem Sundhedsministeriet og Erhvervsministeriet.

»Vi så selvfølgelig gerne, at vi fik en ny fælles styrelse, sådan som man har inden for skibsfart og f.eks. byggeriet, men først og fremmest synes vi, at det er utrolig vigtigt at ministeren har anerkendt behovet for en selvstændig Lægemiddelstyrelse. Så tager vi en fælles lægemiddel- og erhvervsfremmestyrelse i næste omgang,« siger Ida Sofie Jensen fra Lif.