Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Han har senest i firmaet Sejer & Svendsen udfordret de store pensionsmæglere Aon og Willis med et koncept, der adskiller rådgivning og servicering af pensionsordninger.
»Der er relativt få på markedet, der gør det på den måde,« siger Kim Sejer, som nu er partner i PwC og i gang med at opbygge den nye afdeling.
Adskillelsen af rådgivning og den efterfølgende løbende servicering af en pensionsordning forhindrer problemer med at være helt uafhængig i rådgivning og udbudsrunde for de virksomheder, der købere pensionsordninger til deres medarbejdere.
»Jeg tror på, at man varetager virksomhedens interesser bedst ved at rådgive på virksomhedsaftalen og på serviceaftalen. Der kan godt være, at man ender med at bruge en mæglervirksomhed på sevicedelen, men jeg vil gerne adskille rådgivning og servicering,« siger Kim Sejer.
Han medbringer selv ni større kunder fra tiden i Sejer & Svendsen, som blandt andre tæller Coloplast og Landbrug og Fødevarer. Men han er ikke i tvivl om, at det 1.700 mand store konsulenthus PwC hurtigt vil medføre flere kunder til pensionsforretningen, fordi rådgivning om pension ifølge PwC ligger naturligt i forlængelse af de øvrige ydelser på revisions- og skatteområdet.
»Vi vil gerne kunne tilbyde vores kunder en benchmark (vurdering i forhold til markedet, red.) af deres pensionsaftale til medarbejderne, og da udgifterne til pension udgør en væsentlig post i mange virksomheder, finder vi det naturligt at kunne rådgive vores kunder om, hvor de får mest værdi for pengene, også når det gælder pensionsordninger,« siger Brian Christiansen, partner i PwC.
Anbefalingen fra den nye rådgiver på markedet vil være et eftersyn af pensionsordningen hver tredje eller fjerde år, fordi udviklingen på området går stærkt.
»Vi vil gerne skærpe virksomhedernes interesse for løbende at sikre medarbejderne den bedste pensionsordning og rådgivning. Vi har forståelse for, at der bliver løbet stærkt i øjeblikket i de danske virksomheder, og tilbyder derfor at hjælpe med at optimere pensionsaftalen til glæde for både medarbejderen og virksomheden,« fortæller partner Kim Sejer.
Produktet er konkret en abonnementsaftale, som giver en løbende gennemgang af pensionsaftalen samt råd til, hvad der ifølge PwC er god rådgivning af medarbejderne.
»Vi ønsker i virkeligheden at bringe kunden og pensionsselskabet tæt på hinanden. Og hvis der undervejs skulle opstå problemer, går vi ind og sikrer, at kunden får sin ret,« forklarer Kim Sejer.
Han vurerer, at en udbudsrunde eller gennemgang ofte kan udløse 10 procent bedre økonomiske vilkår for medarbejderne.