Ny servicealliance kuldsejlet

En ny servicealliance, der skulle udfordrer ISS, er gået i opløsning. Mangel på kvalificeret ledelse lyder forklaringen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ambitionen var en milliardomsætning om fire-fem år, men resultatet er et tomt selskab uden ansatte.

Samarbejdet mellem Forenede Service, Post Danmark, Glenco, Hededanmark og Dansikring om det fælles selskab Facility Network viste sig sværere at gennemføre end partnerne havde forventet.

"Det gik ikke sådan, som vi troede det ville gå. Det var lidt sværere at trænge igennem markedet, end vi havde regnet med,” siger adm. direktør i Forenede Service, Peer Christian Krogh til Børsen.

Ifølge avisen peger han fraværet af kvalificeret ledelse som den afgørende årsag til, at samarbejdet aldrig kom til at fungere. Direktøren for det fælles selskab, Hans Torp, er nu hentet tilbage i Forenede Service, hvor han har fået ”en lidt mindre betydende stilling”.

”Du kunne have fået en, der kunne have lavet det netværk til noget fantastisk, men ledelse inden for servicebranchen er absolut en flaskehals,” siger Peer Christian Krogh til Børsen.

Formålet med Facility Network var at tilbyde kunderne en bred vifte af brede serviceydelser og dermed lægge pres på servicegiganten ISS.