Ny server-processor med tolv kerner

Nu er AMD klar med sin første 12-kerne-processor til servere. Intel kommer snart med otte kerner.

Her ser deltagere på 2010 International Consumer Electronics-messen i Las Vegas på Intels nye Core i7 processor. Fold sammen
Læs mere
Foto: ROBYN BECK
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

AMD har netop lanceret sin nye server-platform, Opteron 6000, der omfatter de første x86-processorer med otte og tolv kerner. De nye modeller skal bruges i dyre high-end servere som håndterer meget store datamængder.

Denne type servere kan indeholde flere hundrede processorer, hvor det samlede antal kerner altså dermed kan komme op på flere tusinde. Det stiller store krav til softwaren, der skal være skrevet så den kan køre i mange parallelle tråde.

Både Dell, HP og Crayon har annonceret servere med den nye Opteron-processor. Den store 12-kerne-udgave med 2,3 Ghz skal sælges for 1.386 dollar.

Konkurrenten Intel er på vej med en ny Nehalem-EX processor med otte kerner. Så AMD har altså overhalet Intel hvis man kigger på antallet af kerner, men Intel er typisk i front hvis man kigger på ydelsen per kerne.

Når det gælder desktop-processorer har både Intel og AMD nye modeller med seks kerner, mens vi stadig må vente på den første desktop-cpu med otte kerner.