Ny selskabsform booster antallet af nystiftede virksomheder

Opgørelse viser et hop i antallet af nye virksomheder. Enkroneselskaber står dog for broderparten af stigningen, og spørgsmålet er, om de kan overleve.

Rambøll har lavet en analyse for Engineer the Future, der viser, at ingeniører skaber mange virksomheder. Ingeniørstuderende laver eksamensopgave i gruppe. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Astrup

De såkaldte enkroneselskaber ser ud til at være kommet godt ud over rampen i 2014.

Nye tal viser, at det samlede antal nystiftede virksomheder er steget med en tæt på 30 procent i forhold til året før, og at enkroneselskaberne står for to tredjedele af den stigning.

Det er analysebureauet Experian, der på baggrund af tal fra Erhvervsstyrelsen har gjort regnestykket for 2014 op, og i runde tal blev der i 2014 etableret 26.400 nye virksomheder. Heraf var cirka 6.000 enkroneselskaber, også kaldet iværksætterselskaber eller blot IVS. Selskabsformen kom til ved årsskiftet 2013-2014.

Den finansielle barriere er væk

Frank Papsø, nordisk direktør for analyse og forretningsudvikling i Experian, kal- der udviklingen positiv, og han mener, at enkroneselskaberne – qua de lave stiftelsesomkostninger – har sendt nogle på iværk-sættervejen, der måske ellers ikke havde valgt det.

»Det er rigtig godt, at der er kommet gang i iværksætterlysten i Danmark. De nye IVSer udgør en mindre del af det samlede antal etableringer, men de yder et klart bidrag til den tiltagende iværksætterlyst. Selskabsformen kræver mindre indskudskapital og sænker dermed den finansielle barriere for at starte egen virksomhed,« lyder det fra direktøren, der tilføjer:

»Andre årsager til øget iværksætterlyst kan være et stramt arbejdsmarked samt afkortning af dagpengeperioden, som tilskynder folk uden arbejde til at tænke alternativt og begynde for sig selv.«

Midlertidige selskaber

Frank Papsø mener dog ikke, at træerne vokser ind i himlen af den årsag. Enkroneselskabet indbyder også til, at der bliver oprettet virksomheder, som har midlertidig karakter, eller som er en del af det samme setup i form af holdingselskaber.

»Mange bruger dem til at stifte konsulentfirmaer. Det er typisk arbejdsløse, der vil etablere noget selv, men som så giver op. Ofte fordi de ikke kan låne penge. Derudover er IVSer lette at lave, og de bliver brugt til en masse sjove ting. Du kan hurtigt lave flere led og holdingselskaber, og derfor er det forventeligt, at konkursraten kommer til at ligge højt,« siger han.

Netop når det kommer til risikoen for en konkurs, noterer Frank Papsø sig det, han mener, er et par bekymrende tal. Det ene er, at virksomhederne generelt har en meget høj risiko for at kollapse efter 15 til 18 måneder.

Der andet er, at tendensen viser, at virksomheder i Danmark først for alvor letter efter at have eksisteret i fem til otte år. Det er statistisk set her, deres indtjening for alvor kommer op i gear, og de ansætter medarbejdere.

Stikket skal trækkes tidligt

I hans optik betyder det, at for mange virksomheder får lov til at overleve de første år, selv om de måske ikke burde.

Nogle gange skal stikket trækkes tidligt, så menneskerne bag virksomheden kan kaste sig over mere overlevelsesdygtige projekter, påpeger han.

Det er dog set gennem de samfundsmæssige briller godt, at der bliver stiftet flere virksomheder.

Havde man spurgt Frank Papsø for lidt over et år siden, ville han endog have været endnu mere positiv.

Men i slutningen af 2014 steg antallet af konkurser markant, og derfor mener han, at man må konkludere, at Danmark stadig hænger fast i krisesumpen.

»Vi er ikke på førkriseniveau. For et år siden var vi glade på det her tidspunkt. Flere havde lyst til at etablere sig, og antallet af konkurser var lavere. Sidst på året væltede en masse virksomheder dog,« siger han og tilføjer:

»Heldigvis forblev lysten til at etablere sig høj. Men vi er forsigtige. Vi tror ikke, de nye virksomheder kommer til at bidrage til væksten i Danmark lige nu. Der går alt andet lige en række år, før de rigtig giver afkast.«

Læs mere