Ny prisbombe truer danske boliglån

Danske boliglån kan med ét slag blive flere tusinde kroner dyrere om året. Det sker, hvis Danmark ikke formår at få ændret ny regulering, som EU er på vej til at trække ned over danske kreditinstitutter.

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen. Centrale kilder i sektoren vurderer over for Berlingske Business, at den nye regulering kan medføre prisstigninger på op mod halvdelen af de prisstigninger, som den første bølge af øgede krav medførte.
Læs mere
Fold sammen

Danske boligejere har oplevet store prisstigninger på boliglånene de seneste år, og nu truer en ny bølge af prisstigninger.

Således er EU på vej med nye regler til de europæiske kreditinstitutter, herunder de danske, og disse regler tager ikke hensyn til de danske realkreditlåns lave risiko for tab. Det er netop den lave risiko, der holder priserne nede i øjeblikket, og tilsidesættes dette hensyn, vil priserne stige betydeligt, lyder advarslen fra både realkreditinstitutter og banker.

»Det er svært at se anden udvej, hvis forslaget gennemføres, som det er nu, fordi man skal holde langt mere kapital, end risikoen egentlig vil tilsige. Det vil blive ganske mærkbart,« siger Ulrik Nødgaard, direktør i Finansrådet, bankernes brancheorganisation, om de potentielle prisstigninger.

Kort fortalt er der tale om næste runde af regulering fra Basel-komiteen. Den første runde gik på, at man hævede kapitalkrav og krav til buffere i kreditinstitutterne, og det var hovedårsagen til de stigende bidragssatser, vi har set de seneste år.

I anden runde hæver man selve beregningsgrundlaget, hvor man går fra en risikobaseret tilgang til at have nogle såkaldte faste gulve for risikovægte uanset risiko. Altså man går fra at kunne reducere sin pengetank, fordi realkreditlån har lav risiko til at skulle holde en fast kapitalstyrke på f.eks. 10 pct, og det kan blive dyrt for realkreditselskaberne. Det er ifølge Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen, bekymrende.

»Danske realkreditlån er jo lån med meget lav risiko – det har vi bevis for i den krise, vi har været gennem med beskedne tab, og det burde afspejles i reguleringen,« siger han og tilføjer:

»Når man går over til gulv, så ser man bort fra den konkrete risiko. Det betyder, at når vi giver et lån på 100 kr., så er der måske en risiko på 15 kr. Men gulvet giver automatisk en risiko på 35 kr. uanset den reelle risiko, og der skal stilles tilsvarende kapital. Det kan ende med ret kraftige prisstigninger på realkreditlån.«

Centrale kilder i sektoren vurderer over for Berlingske Business, at den nye regulering kan medføre prisstigninger på op mod halvdelen af de prisstigninger, som den første bølge af øgede krav medførte. Ifølge beregninger foretaget af Lone Kjærgaard, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, vil det betyde prisstigninger på 1.650 kr. årligt pr. lånt million kroner.

Her vil de mest risikable lån med årlig og halvårlig refinansiering formentlig blive hårdest ramt prismæssigt, vurderer Lone Kjærgaard.

»Som udgangspunkt tror jeg, at prisstigningerne vil blive smurt ud over alle låne-typer. Men mon ikke lejligheden bliver brugt til at gøre prisforskellen mellem risikable og risikofrie lån større. Det er jo den vej, udviklingen går,« siger hun og vurderer, at det kan medføre, at det tidligere så populære F1-lån helt droppes.

»Det er overraskende, at folk ikke i højere grad har forladt de risikable lån på grund af den tredobling af omkostningerne, der allerede er sket på f. eks. F1-lån. Hvis der sker sådan en stramning, og der endnu engang kommer en forhøjelse, så vil mange sige, at nu er det nok og forlade F1-lånene i højere grad. Så er vi tæt på, at det vil være døds- stødet for F1,« siger Lone Kjærgaard.

Både Finansrådet og realkreditorganisationerne vil dog arbejde hårdt på at få ændret reglerne, så de tager højde for de særlige danske forhold.

»Nu er det et forslag, som Basel-komiteen arbejder med. Vi har skrevet vores holdning til dem i et høringssvar, og indsatsen skal for alvor sættes ind, når det kommer frem til EU,« siger Karsten Beltoft.

Ulrik Nødgaard fra Finansrådet siger, at det ofte er et problem, at EU-regulering af finanssektoren er tilsigtet nogle af de større lande i EU, og derfor bliver der ofte ikke taget hensyn til særlige forhold i et lille land som Danmark.

»Det er klart, at når vi har en boligfinansieringsmodel, som er baseret på realkredit, så kommer man nogle gange lidt i klemme i de her internationale processer, og det er så der, hvor vi som Finansråd skal være på dupperne og prøve at råbe op,« siger han og tilføjer:

»Små lande er nødt til at have argumenterne på deres side, hvor de store lande nogle gange kan mase sig igennem, selv om de ikke har så gode argumenter. Det er vores opgave at forsøge at løse det problem med gode faglige argumenter. Vi er et lille land, så vi kan ikke spille med musklerne og true med alt muligt, hvis vi ikke får vores vilje. Det handler om at få dem, der sidder og arbejder med det, til at få faglig sympati for vores synspunkter.«