Ny minister vil sænke aktieskatten

Brian Mikkelsen vil sænke aktieskatten fra 42 pct. til 27 pct. for at gøre det mere attraktivt at investere i og børsnotere danske vækstvirksomheder.

- Vores høje kapitalbeskatning er en af de største forhindringer for vækst lige nu, for kapitalskatter er med til at forhindre, at vi kan skaffe ordentlig finansiering til vores virksomheder, udtaler erhvervs- og vækstministeren, Brian Mikkelsen, til Børsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Det skriver Børsen.

Siden 2014 har Nasdaq foretaget 81 børsnoteringer i Sverige sammenlignet med fire i Danmark. I Sverige er skattesatsen på 30 pct. for aktieindkomst mod 42 pct. i Danmark.

- Vores høje kapitalbeskatning er en af de største forhindringer for vækst lige nu, for kapitalskatter er med til at forhindre, at vi kan skaffe ordentlig finansiering til vores virksomheder, udtaler erhvervs- og vækstministeren, Brian Mikkelsen, til Børsen.

Ministeren vil samtidig undersøge mulighederne for at oprette en investeringssparekonto, som man har i Sverige, der gør det langt nemmere for privatpersoner at investere.