Det huer ikke SMVdanmark, brancheorganisation for små og mellemstore virksomheder, at udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) allerede nu »kaster håndklædet i ringen«, når det kommer til modtagelsen af de tusindvis af ukrainske flygtninge, lyder det fra Jakob Brandt, administrerende direktør i SMVdanmark.
For i et interview med Berlingske siger ministeren nu, at ja, ukrainerne kan komme til Danmark, være i sikkerhed og også arbejde, men det danske samfund har på ingen måder ressourcer til for alvor at absorbere dem og give dem de goder, der normalt følger med en arbejds- og opholdstilladelse. Eksempelvis danskundervisning, bolig og børnepasning. De må altså langt henad vejen klare sig selv.
Og det kommer til at gå markant ud over ukrainernes muligheder for både at søge og varetage et job, mener Jakob Brandt.
»Det er jo klart, at hvis man har hele det danske system i ryggen, som du og jeg har, så er det alt andet lige nemmere at have overskuddet og tiden til at varetage et arbejde,« siger han og tilføjer:
»Hvis de danske myndigheder ikke kan hjælpe ukrainerne, så håber jeg som minimum, at de ikke vil spænde ben for dem med en masse regler og begrænsninger, som forhindrer, at de hurtigt kan skabe sig et ordentligt liv i Danmark.«
Brandt siger, at han er en smule skuffet over, at regeringen allerede nu ser ud til at give fortabt, selvom han »har forståelse for, at det er en kæmpe opgave, og at der selvfølgelig er ting, der ikke bare kan lade sig gøre«.
Interimistiske »ukrainerbyer«
Til Berlingske siger Mattias Tesfaye, at der forventes tæt på 40.000 ukrainere indrejst i Danmark efter påske, hvilket i givet fald vil være dobbelt så mange, som der kom syrere i 2015. Samlet set skal vi forberede os på, at det kan komme til at dreje sig om flere end 100.000, pointerer ministeren. Knap halvdelen af de ankomne er børn, en god del er kvinder i den arbejdsdygtige alder, og en del er over 60 år, lyder det.
Ministeren forventer, at der rundt omkring i landet vil blive oprettet interimistiske »ukrainerbyer« for at huse flygtningene. Det kan være »nedlagte sygehuse, skoler, plejehjem, kaserner, flyvestationer, containerbyer«.
Men derudover vil der altså ikke være ressourcer til for alvor at hjælpe dem i det daglige – udover til akutte ting som eksempelvis lægehjælp.
Budskabet er hverken godt for ukrainerne eller for de danske virksomheder, der står klar til at tage imod dem, siger Jakob Brandt fra SMVdanmark.
»Jeg synes jo stadig, at det er ærgerligt, at vi giver op på forhånd. Jeg vil gerne have, at vi ser, hvor langt vi kommer med hjælp til selvhjælp,« siger han.
»Det kan sagtens være, at de her ukrainerbyer giver mening. Men jeg synes, man skal prøve at bruge det konstruktivt. Altså kunne de selv – måske med hjælp fra danske myndigheder – i de her miljøer etablere nogle undervisningsforløb, børnepasningsordninger og organisere nogle af de strukturer, der ville give de her mennesker frihed og overskud til at varetage et job? Det kan være de kvinder, der endnu ikke har fået et job, men der kan jo også være kvinder, der fra Ukraine har erfaring med at passe børn eller undervise,« siger Jakob Brandt.
Er det lige dele dine medlemmers sag og de ukrainske flygtninges sag, du taler for nu?
»Jeg taler primært for de ukrainske flygtninge, men mine medlemmer vil rigtig gerne have arbejdskraft. Og danskere vil naturligvis gerne kunne gå på restaurant om mandagen, hvor der måske er lukket lige nu, fordi man ikke kan skaffe personale. De vil gerne kunne gå på hotel, hvor deres værelse bliver gjort rent.«
Så det er altså bare en win-win-win, du argumenterer for?
»Ja. Jeg tror, vi kan komme ret langt, hvis myndighederne stiller nogle midler til rådighed og ellers bare erkender, at ukrainerne selv også er i stand til at indordne sig.«
»Det er ikke noget, vi kun skal gøre for, at ukrainerne eller virksomhederne kan tjene penge. Det er også noget, vi bør gøre, fordi følelsen af at bidrage med noget er så grundlæggende for os mennesker,« siger Jakob Brandt.
Over for Berlingske siger Mattias Tesfaye, at regeringens strategi handler om at holde det danske velfærdssamfund genkendeligt.
»Derfor beder vi nu Folketinget øge fleksibiliteten på mange forskellige velfærdsområder, og et af de meget synlige udtryk for det, tror jeg, bliver ukrainerbyer. Det vil ikke være lukkede lejre, og folk kan frit forlade området, men vi bliver nødt til at holde lidt igen med normal adgang til de danske velfærdsydelser,« siger ministeren.
Jakob Brandt understreger, at manglen på hænder stadig er en stor udfordring for hans medlemmer. Alene henover sommeren er der for oplevelseserhvervene et arbejdskraftbehov på 35.000, lyder det.
