Ny medicin kan ruinere fattige familier

Britisk professor kritiserer Novo Nordisks pris- og marketingpolitik i Indien.

Den britiske professor emeritus John. S. Yudkin fra University College of London, rettede sidste år voldsom kritik af Novo Nordisks prispolitik af ny diabetesmedicin i fattige lande, herunder Indien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den britiske professor emeritus John. S. Yudkin fra University College of London, rettede sidste år voldsom kritik af Novo Nordisks prispolitik af ny diabetesmedicin i fattige lande, herunder Indien. I en upåagtet artikel i det ansete medicinske tidsskrift British Medical Journal præsenterer Yudkin begrebet »catastrophic health expenditure« (katastrofal sundhedsudgift, red.) og kritiserer Novo Nordisk for at markedsføre sin langtidsvirkende insulin, Levemir, i det fattige land. I Indien er Levemir nemlig otte gange så dyr som almindelig human insulin, som indiske virksomheder producerer til lave priser.

Den høje moral skal genvindes

Yudkin hæfter sig ved, at Novo Nordisk i 2010 var røget langt nedad i The Access to Medicine Index og kæder bla. dette sammen med Novo Nordisks markedsføring af nye avancerede insuliner i fattige lande.

»Novo Nordisk kan være stolt af de sidste ti års initiativer inden for socialt ansvar, men nu må virksomheden genvinde den høje moral,« skriver han i BMJ-artiklen, »Post-marketing observational trials and catastrophic health expenditure«.

Professor Yudkin fokuserer på Novo Nordisks PREDICTIVE-studie, et såkaldt observationsstudie, hvor Novo Nordisk betaler læger i 26 lande for at skifte 47.565 patienter fra human insulin til Novos avancerede insulin Levemir. Han peger på, at der har været rejst mistanke – som Novo Nordisk har tilbagevist – om, at virksomhedens mange og meget store observationsstudier først og fremmest tjener marketingformål. De 3.435 af Novo Nordisks patienter i PREDICTIVE-studiet var fra Indien. Problemet er, påpeger John S. Yudkin, at Novo Nordisk ikke betaler for den nye insulin, som de indrullerede læger ordinerer til deres patienter. Det gør enten sundhedssystemet, forsikringsselskabet – eller som det ofte vil være tilfældet i fattige lande, patienten selv. Novo Nordisk er imidlertid ikke enig i regnestykket.

»I de nye vækstlande ser vi stor spredning af alle indkomstgrupper. Fra nogle af verdens rigeste mennesker til de fattigste og alt derimellem. Vi har en porteføljestrategi, hvor vi tilbyder en bred vifte af insulin fra den billige humane insulin til de dyre moderne insuliner i disse lande,« skriver Charlotte Ersbøll i en e-mail til Berlingske Business.

Hun henviser til, at Novo Nordisk i 2012 solgte billig insulin til en pris af omtrent én krone per dag per patient til knap fem millioner mennesker i lande som Indien, Brasilien og Kina.

John S. Yudkin er kritisk over for diabetes-industrien, og han er blandt de tre eksperter, der, som Berlingske beskrev mandag, har skrevet et åbent brev til EUs lægemiddelmyndighed EMA for at få Novo Nordisks nyeste langtidsvirkende insulin, Tresiba, trukket fra det europæiske marked. Årsagen er, at den amerikanske lægemiddelmyndighed FDA mistænker Tresiba for at give hjerteproblemer og derfor ikke vil godkende det.