Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Den danske internetsikkerhed får 1. marts et nyt ansigt udadtil.
60-årige Henrik Larsen tiltræder nemlig da som chef for den danske IT-sikkerhedsorganisation DK-CERT, som overvåger den danske del af Internet. Her afløser han den mangeårige chef, Shehzad Ahmad, som er blevet hyret af dankort- og NemID-selskabet Nets som IT-sikkerhedschef, en nyoprettet stilling.
Shehzad Ahmad har gennem de seneste syv år - siden 2007 - været med til at sætte IT-sikkerhed på den almindelige danskers dagsorden. På klar og vedkommende vis har han i medierne kommunikeret det ofte teknisk svære emne på en måde, så danskerne forstår alvoren i at sørge for ordentlig beskyttelse af deres IT-udstyr og IT-vaner.
Baggrund som historiker
Henrik Larsen overtager nu hans post. Han kommer fra en stilling som informationssikkerhedschef på koncernniveau ved Københavns Universitet. Oprindelig er han uddannet historiker (cand. mag.), men siden har han videreuddannet sig til merkonom og har taget en række certificeringer inden for IT-ledlese og informationssikkerhed. Tidligere var han driftschef med ansvar for IT-strukturen på universitetet. Privat bor han i Nykøbing Falster.
DK-CERT, som står for Danish Computer Security Incident Response Team, sorterer under Danmarks Teknologiske Universitet (DTU) og står for overvågningen af netsikkerheden for alle institutioner, som er tilknyttet. Samtidig står DK-CERT for at varsle om akutte trusler mod IT-sikkerheden på nettet.
DK-CERT blev i forbindelse med en af Danmarks første hackersager i 1991 oprettet af Uni-C, Danmarks IT-center for uddannelse og forskning under Undervisningsministeriet.