Ny Mærsk-chef klar til at gradbøje A.P. Møllers mest berømte citat

Schweizeren Vincent Clerc har netop indtaget den mest prestigefyldte post i dansk erhvervsliv, efter han har afløst Søren Skou som topchef i Mærsk. Clerc, der betegner sig selv som »tillært udadvendt«, fortæller i et interview med Berlingske, hvorfor han lynhurtigt lærte dansk, og om hvorfor det er nødvendigt at nyfortolke et berømt citat fra Mærsks historie.

Vincent Clerc er fra 1. januar 2023 øverste chef for Mærsk. Han bliver den sjette til at lede Danmarks største virksomhed, og den første udlænding på posten. Asger Ladefoged

Den 2. december 1946 skrev skibsreder A.P. Møller et brev med en formulering, der siden skulle blive en af de mest kendte i dansk erhvervslivs historie.

Brevet var stilet til hans søn Mærsk Mc-Kinney Møller, der i USA var i gang med at genopbygge den store Mærsk-flåde, som stort set var blevet udslettet af de tyske ubåde under krigen.