Ny lukkelov dødsdom for småbutikker

Den nye lukkelov vil koste småbutikker livet og yderligere koncentrere de danske butikker. Frygt for lempelse af planlov i kølvandet på lukkelovsrevisionen.

Foto: Kristoffer Juel Poulsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tomme butikslokaler og langt til den nærmeste dagligvarebutik. Sådan bliver konsekvensen af den nye lukkelov, som et politisk flertal torsdag fik på plads.

Fra 2012 er der nemlig frit spil for alle butikker til at holde åbent når de vil og det vil hurtigt kunne ses i småbyer og udkantsdanmark, når butikkerne forsvinder i takt med kunderne, der i stedet kører til de store butikker i de større byer.

"Den nye lukkelov vil yderligere forstærke den koncentration af butikker vi har ses de seneste år. Der er ikke tvivl om, at der vil blive flyttet omsætning fra små butikker til de store," siger direktør John Wagner fra De Samvirkende Købmænd.

Ifølge Købmandsdirektøren har tendensen med lukning af småbutikker og etablering af færre større butikker, allerede været tydelig i en række år. Samtidig har den økonomiske krise betydet, at de danske forbrugere i stigende grad handler i billigere discountbutikker - og dermed forlader special- og småbutikkerne, der ofte ligger tæt på bopælen.

Næste pind til småbutikkernes ligkiste kan vente lige om hjørnet. De store detailkoncerner har gennem mange år lobbyet for at få revideret planloven, så man i større udstrækning får lov til at etablere sig med store butiksvarehuse i udkanten af de større byer. Sker det, vil man for alvor få butiksdød, lyder advarslen.

"En revision af planloven vil være meget alvorlig for de mindre butikker. Får kæderne lov til at åbne flere store varehuse i de store byer, vil det for alvor flytte kunder. De vil så køre fra småbyerne for at handle og så vil de mindre butikker for alvor lukke," siger John Wagner fra De Samvirkende Købmænd.

I forbindelse med revisionen af lukkeloven etableres et forum, der skal hjælpe de mindre butikker. Samtidig etableres en pulje, der kan støtte butikkerne lokalt.