Ny lov om skærpet advokattilsyn koster: Advokater skal muligvis selv til lommerne

Nye krav fra justitsministeren om skærpet tilsyn med landets advokater koster. Pengene skal findes i egne rækker, for Advokatsamfundet fører tilsyn for egen regning. Højere medlemskontingent eller belåning af Advokatsamfundets pragtejendom i Kronprinsessegade er mulige indtægtskilder.

En ny lov om skærpet tilsyn med advokater medfører en række nye opgaver for advokattilsynet, hvis ressourcer er blevet betegnet som »utilstrækkelige«. Advokatrådet står for tilsynet med advokater, men rådets formand, Peter Fogh, har p.t. ikke noget bud på, hvor mange penge, der skal til for at ruste advokattilsynet til de nye opgaver. Det besluttes først på Advokatsamfundets generalforsamling 23. maj 2019. Fold sammen
Læs mere

Advokatsamfundet skal på pengejagt for at betale for det nye, skærpede tilsyn med advokater. Pengene skal findes i egne rækker, for Advokatsamfundet fører kontrol med advokaterne for egen regning. Men hvordan vil Advokatsamfundet betale for de nye opgaver? Og hvor mange penge skal der til? Højere medlemskontingent eller belåning af det attraktive domicil nær Kongens Have er blandt mulighederne.

Kigger man i årsregnskabet spenderede Advokatrådet, som står for tilsynet, sidste år lidt over seks millioner kroner på tilsynet med advokater, men ifølge Advokatrådets formand, Peter Fogh, tæller årsregnskabet ikke alle udgifter vedrørende tilsynet med.

»Vi fik i 2015 revisionsfirmaet PwC til at udregne, hvor meget vi brugte på tilsynsopgaven i 2014, og det viste, at 25 pct. af vores udgifter gik til tilsynet. I dag vil jeg anslå, at omkring 30 pct. af vores udgifter går til tilsynet,« siger Peter Fogh.

Advokatsamfundet havde sidste år udgifter på i alt 40 mio. kr., og det betyder altså ifølge Peter Fogh, at Advokatsamfundet sidste år brugte mindst 12 mio. kr. på tilsynet med landets advokater. Til sammenligning beløber tilsynet med revisorer sig i runde tal til cirka det dobbelte.

Mens advokater fører tilsyn med sig selv, er der offentligt tilsyn med revisorer. Revisorer betaler dog i lighed med advokaterne selv for tilsynet via gebyrer og andre opkrævninger, som Erhvervsstyrelsen står for.

Utilstrækkelige ressourcer

Hvor mange penge, der skal til for at skærpe advokattilsynet i overensstemmelse med lovændringen og de mange nye opgaver, har Peter Fogh ikke p.t. noget bud på.

»Overvejelserne er i gang, men det bliver der først taget endeligt stilling til i forbindelse med Advokatsamfundets generalforsamling i maj 2019, hvor budgettet for 2020 og 2021 skal vedtages,« siger Peter Fogh.

En EY-rapport om forsvarsadvokater og advokattilsynet beskrev i sommer advokattilsynets ressourcer som »utilstrækkelige«.

Rapporten var bestilt af Justitsministeriet som reaktion på Radio24syvs afsløring af, at forsvarsadvokater uddelte reklamegaver til indsatte i landets fængsler. Afsløringen førte til en række nye opgaver for tilsynet, fordi Advokatrådet fra september 2017 iværksatte et særligt forsvarertilsyn, der skal supplere det eksisterende tilsyn med advokater.

Ifølge EY-rapporten afsatte Advokatrådet imidlertid ikke yderligere ressourcer til den nye kontrolopgave med forsvarere, hvilket foruroligede rapportens forfattere, der også konstaterede, at advokattilsynet ikke nåede sine egne målsætninger i årene 2015-17.

»På basis heraf (...) finder vi det bekymrende, at Advokatsamfundet efter vores forståelse har til hensigt, at det nyligt etablerede skærpede tilsyn med forsvarsadvokater skal rummes inden for de eksisterende økonomiske og ressourcemæssige rammer,« skrev EY.

Og nu kommer der altså en række nye tilsynsopgaver oveni, som der også skal findes penge til.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen.

EY-rapporten kommer med en stribe anbefalinger, som er resulteret i den nye lov om skærpet tilsyn og dermed nye opgaver til tilsynet. Blandt andet at tilsynet skal klassificere advokater efter, hvor stor en risiko, der er for, at de ikke overholder pligterne for en advokat. Fremover skal det også være sådan, at alle advokater og advokatvirksomheder bliver underkastet tilsyn med passende mellemrum. Som det er i øjeblikket kan en advokat i princippet undgå tilsyn hele sin karriere, fremgår det af EY-rapporten.

Advokatsamfundet er også kommet med en række forslag, som er medtaget i loven, og som også giver nye opgaver. Blandt andet at tilsynet kan indhente oplysninger om advokater fra offentlige myndigheder som domstole, politi og Skat.

Og i 11. time fremsatte justitsminister Søren Pape (K) i lyset af Schlütersagen et forslag om tilsyn med advokaters sideaktiviteter. Det betyder ifølge lovforslaget, at tilsynet fremover skal styrkes med advokater, der driver anden erhvervsvirksomhed ved siden af advokatgerningen.

Højere kontingent eller belåning af ejendom?

Hvordan det nye tilsyn skal finansieres, overvejes også hos Advokatsamfundet, der skal finde pengene i egne rækker, da tilsynet med advokater er lagt i hænderne på advokaterne selv. Peter Fogh fortæller, at det indgår i overvejelserne at stille forslag om at hæve det årlige kontingent.

Peter Fogh, formand for Advokatrådet

»En anden mulighed er at belåne ejendommen. I rådets overvejelser indgår naturligvis flere ting, herunder også en anden prioritering af opgaverne.«


Landets cirka 6.500 advokater betaler i øjeblikket et årligt kontingent på 6.500 kr. pr. advokat for det lovpligtige medlemskab af Advokatsamfundet, hvis indtægter næsten udelukkende består af medlemskontingentet. I 2017 var de samlede indtægter fra kontingentet på 40 mio. kr.

»En anden mulighed er at belåne ejendommen. I rådets overvejelser indgår naturligvis flere ting, herunder også en anden prioritering af opgaverne,« siger Peter Fogh, der understreger, at intet er besluttet endnu.

Advokatsamfundet ejer ejendommen Kronprinsessegade 28, som ifølge 2017-regnskabet er bogført til værdi af 18 millioner kroner. Ifølge Peter Fogh indgår et salg af ejendommen ikke i overvejelserne om den fremtidige finansiering af tilsynets nye opgaver.