Ny lov får vikarbureauer over på overenskomster

En ny lov betyder, at vikarbureauer enten bliver tvunget til at følge overenskomsterne med fagfore-ningerne eller sikre vikarerne samme regler som de fastansatte. Mange vælger at tiltræde overenskomsterne.

Foto: Martin Dam Kristensen. Ikkigu Samuel arbejder for Danmarks største brødvirksomhed, Lantmännen i Horsens, men det er vikarbureauet Manpower, der betaler hans løn. De danske industrivirksomheder bruger flere og flere vikarer, og de er ikke kun ferieafløsere for de fastansatte. Mange af virksomhederne indtænker vikarer som en del af strategien.
Læs mere
Fold sammen

Den nye vikarlov, som Folketinget vedtog i slutningen af maj, får nu flere vikarbureauer til at tilslutte sig branchens overenskomster med de forskellige fagforeninger som 3F, HK og Dansk Sygeplejeråd.

Hidtil har bureauerne kunnet ansætte deres vikarer, som de ønskede, men den nye vikarlov betyder, at bureauerne nu enten skal følge brancheforeningens overenskomster med fagforeningerne eller give deres vikarer samme rettigheder som de fastansatte medarbejdere ude på virksomhederne, herunder løn, ferie og pension.

Foreløbig tyder det på, at mange af dem vælger at blive overenskomstdækket.

Erhvervsorganisation Dansk Erhverv, der organiserer størstedelen af vikarbranchen, har den seneste måned fået en strøm af henvendelser fra de vikarbureauer, som hidtil ikke har været på overenskomst, og som nu skal vælge, hvordan de vil leve op til lovens krav.

»Det her er jo for mange bureauer en omvæltning af hele deres forretning, så vi har haft enormt mange henvendelser den seneste måned. Virksomhederne skal finde den løsning, som er mindst administrativ bøvlet for dem, og det har de brug for rådgivning til,« siger underdirektør i Dansk Erhverv, Charlotte Vester, der peger på, at loven trådte i kraft 1. juli, men først blev vedtaget i slutningen af maj.

Glæde i fagbevægelsen

Udviklingen hos bureauerne skaber også jubel i fagbevægelsen, som ellers har frygtet, at loven ville sidestille udenlandske og danske vikaroverenskomster, således at udenlandske bureauer kunne komme til landet med deres egen overenskomst og dermed ofte tilbyde arbejde på ringere vilkår end dem, der gælder danske ansatte. Loven er nemlig en implementering af et EU-direktiv, der som udgangspunkt ikke tog højde for at beskytte de danske overenskomster.

»Men heldigvis tager loven højde for netop den problematik. Vi er også glade for, at flere tilsyneladende nu vælger at blive part i de kollektive overenskomster,« siger Helle Hjort Bentz, advokat i hovedorganisationen FTF, der sammen med LO har været med til at forhandle om implementeringen af vikardirektivet i Danmark.

FTF havde dog gerne set, at loven havde haft tilbagevirkende kraft i tilfælde af, at de fastansattes vilkår på virksomhederne er bedre end de vilkår, som vikarbureauet har i sin overenskomst med fagforeningerne.

»Vi havde gerne set, at vikaren altid kunne få de bedst mulige vilkår, sådan at de – hvis de fastansattes ansættelsesvilkår var bedre – havde krav på netop at være omfattet af dem i stedet for af vikaroverenskomsten,« siger Helle Hjort Bentz.

Men det er jo overenskomster, I selv har været med til at forhandle – og I skal jo også forny dem igen?

»Ja, og det er blot også en lille ting, vi er utilfredse med. Overordnet må vi sige, at det er lykkedes at implementere loven på en måde, så vi respekterer overenskomsterne og samtidig også sikrer, at eksempelvis udenlandske vikarer får samme rettigheder som de danske,« siger hun.