Hun er den blot anden kvinde i den øverste ledelse i A.P. Møller - Mærsk. Men det er ikke noget, Henriette Hallberg Thygesen tænker meget over i dagligdagen, fortæller hun. Til gengæld mener hun, at der måske forsat er fordomme om, hvordan det er at være kvinde i Danmarks største virksomhed.

A.P. Møller - Mærsk, der er fra 1904, har i årtier været Danmark største virksomhed. I mange år var det stort set umuligt at finde en direktør, som ikke var en dansk mand. I 2012 blev Hanne Sørensen den første kvindelige leder for et af koncernens datterselskaber, da hun blev øverste chef for tankrederiet Maersk Tankers.