Ny finansiel vagthund advarer om for skrap regulering

Den nytiltrådte direktør for Finanstilsynet, Jesper Berg, advarer om, at den skrappe regulering af bankerne efter finanskrisen kan hæmme væksten i samfundet. »Reguleringen kostede vækst, og det skal vi se på nu,« siger han.

56-årige Jesper Berg, som har været direktør for Finanstilsynet siden 1. oktober, er parat til at justere på den skærpede kontrol med bankerne, som blev indført efter finanskrisen. »Vi har indført rigtigt meget regulering, og kompleksiteten er steget voldsomt. Jeg er heller ikke i tvivl om, at vi vil opdage, at der er ting, vi har indført, som har nogle uhensigtsmæssige effekter.« Foto: Søren Bidstrup
Læs mere
Fold sammen

Der står en mand med et skilt foran den ikoniske børsbygning i Wall Street i New York 25. september 2008.

»Jump! You fuckers!«, står der på skiltet. Opfordringen fra den vrede demonstrant til finansfolkene i Wall Street ti dage efter krakket i Lehman Brothers er ikke til at tage fejl af.

Billedet fortæller på mange måder historien om 56-årige Jesper Berg, der nu i en måned og ti dage har været direktør for Finanstilsynet.

Ud over at billedet præger forsiden af hans bog om finanskrisen fra 2009, »Finansernes Fald«, er de skelsættende begivenheder i 2008 i høj grad med til at definere hans nuværende job som øverste chef for den finansielle vagthund i Danmark.

Berlingske og en række andre medier var i går inviteret til interview hos Jesper Berg, der 1. oktober tiltrådte jobbet som direktør for Finanstilsynet. Efter en lang karriere i Nationalbanken med afstikkere til den internationale valutafond, IMF, og den europæiske centralbank, ECB, har Jesper Berg de seneste fem år været direktør i Nykredit.

Finanskrisen medførte meget skrappere regulering af bankerne og meget skrappere krav til, hvor meget kapital bankerne skal have for at undgå bankkrak og en ny altødelæggende krise. Bankernes lobbyister, herunder Jesper Berg selv som direktør i Nykredit, har i årevis advaret om, at for skrappe krav til bankerne vil skade hele samfundsøkonomien. Den balancegang kommer til at blive det absolut vigtigste for ham.

»Nu står vi i en verden, hvor vi har gennemført en reguleringsreform. En enormt stor reform. Samtidig har vi en økonomi, som ligger i slæbesporet. Politisk er der to hensyn: Vi skal ikke have en ny finanskrise, men vi skal også sikre økonomisk vækst,« siger Jesper Berg.

Han har flere gange siden finanskrisen gjort sig til talsmand for vigtigheden i at genoprette tilliden til finanssektoren. På netop det punkt er der dog sket forbedringer, mener han.

»Det er stadig nødvendigt at øge tilliden til finanssektoren. Men vi er et stykke af vejen i dag. Tilliden var røget dengang på grund af krisen. Det var berettiget, men det gjorde også ondt på økonomien.«

Du har tidligere brugt udtrykket »reguleringstsunami« om de mange reguleringer af bankerne, som blev indført efter krisen. Vil du bruge samme udtryk i dag?

»Jeg ville måske udtrykke mig mindre farverigt i dag, hvor jeg er blevet direktør for Finanstilsynet. Men vi har indført rigtigt meget regulering, og kompleksiteten er steget voldsomt. Jeg er heller ikke i tvivl om, at vi vil opdage, at der er ting, som vi har indført, som har nogle uhensigtsmæssige effekter.«

»Eksempelvis er likviditeten på de finansielle markeder faldende. En af grundene kan være, at de enkelte institutioner er blevet mere sikre og derfor ikke i samme omfang kan deltage på markederne. Når vi skærper kravene, kan det være, at de finansielle forretninger flytter væk til andre steder, hvor der ikke er regulering. Vi skal finde en passende balance mellem at sikre bankerne og ikke bare flytte risiciene et andet sted hen.«

Er reguleringen af bankerne gået for vidt?

»Man kan sige med en vis rimelighed, at finanskrisen stillede krav om en relativt kraftig respons. Der var et politisk ønske om det, og der var et politisk vindue til det. Jeg kan godt forstå, at man gjorde, som man gjorde dengang. Men den relativt hurtige reaktion og mængden af regulering kostede vækst. Nu reguleringen i store træk er på plads, vil hensyn til væksten spille en større rolle. Vi vil også opdage steder, hvor vi skal omkalibrere maskinen, som altså også blev bygget i al hast under krisen.«

Er din opgave at rulle reguleringen af bankerne tilbage?

»Nej. Jeg tror ikke, at summen af regulering bliver markant større eller mindre. Det er jo også i høj grad en international diskussion, da meget af reguleringen er internationale regler.«

Hvordan vægter du din opgave i forhold til finansiel stabilitet og hensynet til vækst hos bankerne?

»Jeg er primært sat i verden for stabilitet og tillid. Den bedste måde at fremme væksten på er at skabe tillid til den finansielle sektor. Vi skal skabe tillid, men vi skal ikke have en tilsynsmedarbejder siddende på hovedet af hver bankmedarbejder.«

Kan det lade sig gøre, at vi bliver ramt af en finanskrise som den, vi blev ramt af i 2008?

»Jeg har oplevet to kriser. Bankkrisen i starten af 1990erne og så den seneste krise. Hvis jeg er uheldig, kan jeg nå at opleve en tredje krise. Men vi har gjort meget for at styrke robustheden i det finansielle system, og jeg håber, at der går mange år, før vi oplever en ny krise. Men det vil være at stikke folk blår i øjnene at sige, at banker aldrig lukker. Det er en del af kapitalismen, at selskaber skal kunne gå ned.«

Den første måned som direktør for Finanstilsynet har Jesper Berg og hans nærmeste folk i tilsynet brugt på at analysere omverdenen. Det er første skridt i en proces, som skal munde ud i en helt ny strategi for Finanstilsynet i løbet af foråret 2016.

»Vores konklusion på nuværende tidspunkt er, at vi står over for et meget mere diffust landskab end tidligere. I 2009, da finanskrisen rasede, var der ikke tvivl om, at der skulle reguleres massivt, og at verden skulle reddes. Det var ikke nogen nem opgave, men det var en ret entydig opgave.«

Han peger på, at hans forgængere i jobbet har haft forskellige opgaver alt efter tiderne.

»Før finanskrisen talte vi meget om »Guldlok-tider« – det var hverken for varmt eller for koldt, alt var lige tilpas. Det var et spørgsmål om at dreje meget lidt på nogle håndtag og kun finjustere, så gik det bare derudad,« siger Jesper Berg.

Tiden op til finanskrisen har gennem årene givet anledning til skarp kritik af Finanstilsynet. Tilsynet burde have sat en stopper for festen og modvirket, at Danmark blev ramt relativt hårdere af finanskrisen end vores nordiske naboer.

Jesper Berg drager en parallel til bankkrisen i begyndelsen af 1990erne, hvor han selv var med til at rydde op efter Varde Bank, der krakkede i 1993.

»En af de ting, som Danmark var rigtigt skrap til i starten af 90erne, men som der var kritik af dengang, og som derfor var meget vanskeligt at følge Bibelens principper om de syv fede og syv magre år. Det tror jeg også, at vi skal prøve at gøre fremadrettet. Tilsyns­politik skal være kontracyklisk. Det er de fede år, hvor det er billigt at lægge kapital til side, og så skal vi kunne tære på dem i de magre år. Det er rigtig dyrt at gå ud på aktiemarkedet og hente dem,« siger Jesper Berg.

Han erkender, at det lyder banalt.

»Men det er det sjældent. Der er nogle, der siger om nationalbanker og tilsynet, at det er dem, der skal take away the punchbowl, when the party gets going. Og det er jo sjældent populært at stoppe festen, bortset fra den næste dag hvor nogle er glade for, at de ikke har tømmermænd. Under festen er det ikke populært, men det er jo opgaven.«

Regnskaberne fra de danske banker har over en bred kam skuffet aktiemarkedet i årets tredje kvartal. Den lave økonomiske vækst og de negative renter presser bankerne, der ikke kan leve op til investorernes forventninger til indtjeningen. Men Jesper Berg vil meget gerne sende et klart signal om, at aktiemarkedet bør dæmpe kravene til afkastet fra bankerne på sigt.

»Aktiemarkedets krav til bankafkast burde være langt lavere. De høje krav bekymrer mig. Jeg håber, at forventningerne i aktiemarkedet vil indrette sig til et noget mere realistisk niveau og have forståelse for, at bankerne skal lægge penge til side til dårligere tider. Det er ikke 2015 og 2016, hvor bankernes balancer falder eller står stille, men kravene på længere sigt, der er det centrale.«

Bankernes forretningsmodeller er i disse år under hastig forandring fra traditionelle bankforretninger til avancerede IT-selskaber. Og med helt nye konkurrenter.

»Banker og forsikringsselskaber bliver udfordret af ny teknologi. Måske er tilsyns­radaren ikke helt derude, hvor alle nye former for finansielle produkter bliver handlet. Vi har en fornemmelse af, at der sker noget derude, og derfor skal vi være adrætte i forhold til vores opgave. Men samtidig har vi oplevet to relativt traditionelle finansielle kriser, og derfor skal vi ikke sende alle vores folk ud i cyberspace, men fortsat have fokus på almindelig kreditgivning.«