Ny DSB-chef dropper satsning på udlandet

DSB skal fokusere på at køre tog for danskerne og give et godt økonomisk resultat til ejerne. Ny DSB-direktør stopper satsningen på at vinde nye udenlandske togstrækninger.

DSBs nye topchef, adm. direktør Christian Roslev, vil for alvor sætte fokus på at leve op til politikernes mål om, at antallet af togpassagerer skal fordobles inden 2030. Skal det lykkes, kræver det en helt ny tilgang til togtrafikken. Det vil også kræve markante investeringer i togdriften. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

DSBs nye topchef, adm. direktør Christian Roslev, stopper DSBs udenlandske satsning på »ubestemt tid«.

Hvor DSB under tidligere direktør Søren Eriksens ledelse var særdeles aggressiv i udlandet og satsede hårdt på at vinde driften af togstrækninger i bl.a. Sverige og Tyskland, så lægger den nye direktør låg på de udenlandske eventyr.

»Min opgave er at sikre gode produkter til de danske togkunder. DSB skal ikke eksperimentere med at køre tog i udlandet - men fremover i stedet fokusere på at være dygtige i Danmark,« siger Christian Roslev, der bruger betegnelsen »ubestemt tid«, når han stilles spørgsmålet om, hvor længe DSB vil holde sig fra nye bud på drift af togstrækninger i udlandet.

Kæmper med underskud og mistillid

Christian Roslev tiltræder først i dag formelt som ny DSB-direktør. Han har dog været i gang med arbejdet i DSB i et par uger, og der er nok at tage fat på.

DSB kæmper med et stort underskud, mistillid mellem dele af medarbejdergruppen og ledelsen, og det er fortsat højst usikkert, om det lykkes at få de nye italienskbyggede IC4-tog, som har været så længe undervejs og som kan ende med slet ikke at blive overtaget.

Det er den økonomiske og ledelsesmæssige begmand, som DSBFirst har givet DSB, der nu får DSB-direktøren til at forlænge stoppet for satsningen på at vinde nye, udenlandske togstrækninger på ubestemt tid. Store tab på driften af kystbanen ved København og strækninger i Skåne har kostet DSB et stort trecifret milliontab i DSBFirst og direktør Søren Eriksen jobbet.

»Vi skal ikke byde på nye togstrækninger i udlandet. Vi har en række kontrakter i udlandet, som vi overholder, men vi er ikke interesserede i at deltage i nye internationale licitationer om togstrækninger,« siger Christian Roslev.

Dyre, udenlandske eventyr

De sidste år har ellers været én lang DSB-satsning på at vokse sig større, blive mere international og opnå en økonomisk og passagermæssig størrelse, som ville fremtidssikre DSB.

Politisk har der været medvind til udliciteringer af danske og udenlandske togstrækninger. For DSB har det betydet, at det pludselig ikke længere var givet, at DSB skulle køre togene på de danske togstrækninger.

Det sendte DSB ud på en stribe udenlandske eventyr, og DSB har i de seneste år lagt en stribe bud på driften af bl.a. udenlandske togstrækninger, hvorfor DSB i dag kører tog en række steder i blandt andet Sverige og Tyskland.

På bare ti år har DSBs internationale afdeling budt på én rute i Norge, tre i England, én i Tyskland og fire i Sverige - uden at vinde. Ydermere har DSB budt på kontrakter på bl.a. vedligeholdelse af tog.

En foreløbig løsning

Situationen i DSBFirst er foreløbig sparket til hjørne. DSBFirst kører videre indtil december 2011, hvorefter den svenske del af Øresundstrafikken skal overdrages til en ny operatør.

»Når det gælder DSBFirst har vi bestræbt os på at finde en foreløbig løsning, hvor kunderne ikke rammes. Nu skal vi arbejde på at finde en permanent løsning og et set-up i Sverige. Vi vil ikke svigte kunderne, men det er nødvendigt for DSB, at der kommer en løsning, der sikrer en fornuftig forretning for os. Og vi er ikke interesserede i at byde på yderligere togstrækninger i Sverige,« siger Christian Roslev.

Passagertal skal fordobles

Med DSBs foreløbige farvel til nye udenlandske satsninger vil selskabet for alvor kunne sætte fokus på at leve op til politikernes mål om, at antallet af togpassagerer skal fordobles inden 2030.

Skal det lykkes, kræver det en helt ny tilgang til togtrafikken, ligesom det vil kræve markante investeringer i togdriften. Det kan resultere i etableringen af et højhastighedstognet i Danmark, selv om det vil blive særdeles dyrt, eller bygning af en Kattegatbro, hvor tog muligvis også kan få adgang.