Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Mette Davidsen-Nielsen afløser Morten Hesseldahl, der tidligere fik en stilling som direktør i Danmarks Radio - Mettes tidligere arbejdsplads.
Den nye direktør er 45 år, hun er uddannet cand.comm. i 1993 og har haft en lang karriere på Danmarks Radio. Senest i perioden 2003-2007, hvor Mette Davidsen-Nielsen var kanalchef for DR2.
Siden 2007 har hun været selvstændig konsulent med opgaver inden for især medier og design, hun er bestyrelsesformand for Danish Crafts og formand for Kulturministeriets udvalg om programprofilen for den nye radiokanal.
Bestyrelsesformand Torben Möger Pedersen siger, at Information får en direktør med stor erfaring med nichemedier:
- Mette Davidsen-Nielsen er den rigtige profil til at videreføre den meget positive udvikling, som Information har været inde i de seneste år med stigende oplag og stærke økonomiske resultater, siger han.
Mette Davidsen-Nielsen ser selv stillingen som "så udfordrende og meningsfuld, at den har kunnet konkurrere med et spændende og udviklende liv som selvstændig".
- Hele dagbladsbranchen står over for en vanskelig fremtid, der kræver nytænkning og mod. Jeg glæder mig til at gøre mit for at udvikle et mediehus, der er så væsentligt for dansk demokrati og kultur, siger Mette Davidsen-Nielsen.
Den nye direktør tiltræder den 1. september. Indtil da fortsætter Karin Petersen som konstitueret direktør.
Nu mangler avisen at finde en ny ansvarshavende chefredaktør. Her dækker redaktør Bent Winther ind, indtil en afløser er funder. Det sker efter sommerferien, oplyser avisen.
/ritzau/