Ny datasag kan spænde ben for Facebook

Giganter som Facebook, Apple, Microsoft og Google og tusinder andre risikerer igen at få forbud mod at flytte folks personlige data fra Europa til USA.

Den irske højesteret afgør, om det bliver EU-Domstolen, der skal granske de aftaler, som Facebook og tusinder af andre virksomheder bruger som juridisk grundlag for at kunne føre folks personlige data fra Europa til servere i USA. Arkivfoto: Iris/Scanpix
Læs mere
Fold sammen

Det irske datatilsyn vil have EU-Domstolen til igen at se på, om Facebooks overførsel af folks personlige data til servere i USA giver den tilstrækkelige beskyttelse. Dermed risikerer alle giganterne som Facebook, Apple, Google og Microsoft igen at stå i problemer til halsen.

Datatilsynets direktør, Helen Dixon, mener nemlig, at nogle af klagerne over de aftaler, som Facebook bruger som juridisk grundlag for overførslen til USA, der af EU ikke betragtes som et datasikkert land, er »velbegrundede«. Det sagde datatilsynets advokat, Michael Collins, da han tirsdag forelagde sagden for den irske højesteret. Og selvsamme aftaler benyttes af tusinder af firmaer, som også flytter personlige data ud af EU.

Derfor vil datatilsynet have højesteret til at sende sagen til afgørelse i EU-Domstolen, der er EUs øverste, juridiske myndighed.

Store konsekvenser

Sagen er berammet til at vare tre uger og er af afgørende betydning, fordi den vil få store konsekvenser for beskyttelsen af folks privatlivsrettigheder og overførslen af data mellem EU og USA. Af Facebooks i alt 1,23 milliarder daglige, aktive brugere findes de 262 millioner i Europa.

Sagen er en fortsættelse af den strid mellem den østrigske jurastuderende Max Schrems og Facebook, som med en afgørelse fra EU-Domstolen i oktober 2015 - som den irske højesteret havde henvist den daværende sag til - grundskød den dengang 15 år gamle dataudvekslingsaftale mellem EU og USA, »Safe Harbour« (Sikker havn). Domstolen sagde, at databeskyttelsen af europæeres data, som var overført til servere i USA, var alt for mangelfuld og henviste til de utallige afsløringer af amerikansk, statslig masseovervågning og andre krænkelser af privatlivets fred gennem især efterretningstjenesten NSA, som Edward Snowden havde lagt hemmeligtstemplede beviser frem på.

USA betragtes nemlig ikke som et datasikkert land. Derfor skulle virksomheder, som ønskede at flytte europæeres data til USA underskrive »Safe Harbour«-aftalen og derved love at overholde den strengere, europæiske databeskyttelse. Men europæeres data var fortsat i fare, vurderede domstolen. Det førte til et kapløb med tiden, og i februar 2016 indgik EU og USA en ny dataudvekslingsaftale, »Privacy Shield« (Privatlivsbeskyttelsesskjold), kort inden de 28 europæiske datatilsyn havde truet med bøder til alle, der førte data ud af Europa, fordi der nu ikke forelå en gældende aftale.

USA: Det er blevet bedre

Max Schrems mener fortsat ikke, at den nye aftale giver den ægte beskyttelse, så han fortsætter slagsmålet med Facebook og kræver, at hans data forbliver i Europa. Slagsmålet foregår i Irland, fordi Facebook har sit europæiske hovedsæde her, hvorfor det sorterer under det irske datatilsyn.

Den amerikanske regering hævder, at der siden Snowdens afsløringer er sket væsentlige opstramninger af databeskyttelsen i USA, og at EU-borgeres privatlivsbeskyttelse derfor ikke er i fare, når deres data flyttes til USA. Det bestrider amerikanske borgerrettighedsorganisationer dog.

Adskillige juridiske eksperter fra såvel EU som USA er indkaldt til at vurdere sagen i den irske højesteret.