Ny Carlsberg-rapport afslører anklager om millionsvindel, lyssky betalinger og korruption

En stribe hidtil ikke offentligt kendte sager om mulig korruption og svindel hærger Carlsbergs indiske datterselskab, viser regnskab, der også afdækker en dyb strid med forretningspartner. Dermed er sagerne om mulige lovbrud i Carlsberg langt mere omfattende end tidligere beskrevet, lyder vurderingen.

Carlsbergs topchef, Cees 't Hart, blev allerede i 2017 orienteret om mulig bestikkelse i koncernens indiske datterselskab, som Berlingske tidligere har beskrevet. En undersøgelse kunne i første omgang ikke finde bevis for bestikkelse, men sagen bliver nu igen undersøgt af Carlsberg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix/Arkiv

Det danske bryggeri Carlsberg er tilsyneladende ramt af flere opsigtsvækkende sager om potentielle ulovligheder som svindel og korruption i sit indiske datterselskab.

Det fremgår af Carlsberg Indiens nye årsregnskab, som ifølge eksperter efterlader indtrykket af en virksomhed med store juridiske udfordringer og dyb intern splittelse i ejerkredsen.

Berlingske har tidligere afdækket, at ledende medarbejdere på et af Carlsbergs bryggerier i Indien systematisk har betalt embedsmænd penge under bordet, og at Carlsbergs egen partner i Asien, forretningsmanden C.P. Khetan, desuden har advaret myndighederne om korruption i Carlsberg Indien.

Men det seneste årsregnskab viser, at de problematiske forhold kan være langt mere udbredte: I regnskabet beskrives således en række i offentligheden hidtil ukendte sager om mulig korruption, svindel for millionbeløb og andre potentielle lovbrud.

Carlsberg hævder over for Berlingske, at partneren C.P. Khetan står bag mange af anklagerne, og at nogle af sagerne »er udtryk for forskellige fortolkninger af meget kompleks indisk lovgivning«. Men regnskabet viser samtidig, at flere af de problematiske forhold er helt eller delvist bekræftet af undersøgelser, og at en enkelt sag sågar er politianmeldt.

»Det er absolut væsentlige forhold, der beskrives – det er udenfor enhver diskussion. Og det ser ud til, at der ikke kun er tale om en enkeltstående smutter, der måske kunne undskyldes, men mere udbredte problemer,« siger Leif Christensen, adjunkt og ekspert i regnskaber ved CBS.

Mulig millionsvindel

De mange sager har efterladt bestyrelsen i Carlsberg Indien i dyb splittelse, og selskabets revisor, Price Waterhouse, tager derfor en række forbehold i regnskabet. Den slags »ser man ikke særligt tit« i store multinationale koncerner, siger Kim Klarskov Jeppesen, professor i revision ved CBS.

»Det er nogle alvorlige forhold, der gøres opmærksom på. Både fordi Carlsberg tilsyneladende ikke overholder indisk lovgivning, men også fordi korruptionssager i Indien kan medføre, at Carlsberg kan blive idømt relativt store bøder i USA og Storbritannien. Endelig kan brug af bestikkelser skade Carlsbergs omdømme,« siger Kim Klarskov Jeppesen.

Indien er ellers et af Carlsbergs mest lovende vækstmarkeder, hvilket regnskabet tydeligt illustrerer: Forretningen var i 2019 i rivende fremgang med en omsætning på over fem mia. kr. og en indtjening på 180 mio. kr. før skat – mod henholdsvis 3,7 mia. kr. og 100 mio. kr. året før.

Men de gode tal i årsregnskabet overskygges af de mange hidtil ikke offentliggjorte sager om potentielle lovbrud, der beskrives undervejs. Et par eksempler:

  • Selskabet har i 2018/2019 modtaget interne advarsler om mulige lovbrud begået af flere ansatte. Anklagerne handler blandt andet om ulovlig markedsføring af produkter, potentielt uretmæssige betalinger, returkommission og misbrug af midler, lyder det om forholdene, som Carlsberg fortsat undersøger.
  • En anden, nu færdiggjort, undersøgelse af »formodet svindel« i Carlsbergs samarbejde med salgsagenter indikerede, at der havde været »svagheder« i Carlsbergs interne kontrol, som kunne resultere i »betalinger uden tilstrækkelig dokumentation«. Carlsberg har strammet op på kontrollen, lyder det.
  • I en tredje sag er der afsløret »misbrug« af mere end én million danske kroner begået af en tidligere medarbejder samt problemer med regnskaber fra tidligere år. Sagen er meldt til indisk politi.
  • Og i en fjerde sag modtog Carlsberg i efteråret 2018 en whistleblowerhenvendelse, der blandt andet pegede på, at Carlsberg gav ulovlige rabatter til forhandlere og betalte penge til personer, der »muligvis ikke var retmæssige modtagere«. Efterfølgende undersøgelser bekræftede, at der havde været »potentielt upassende betalinger«, uregelmæssigheder i rabatordninger samt mangelfuld kontrol med betalingerne. Forholdene undersøges fortsat.

Ifølge Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, er det højst usædvanligt, at man ser den slags advarsler beskrevet i regnskaber for en multinational koncern.

»Det er en direkte rød advarsel til hovedsædet i København, som bliver nødt til at reagere på det her,« siger Per Nikolaj Bukh.

»De hidtil ukendte advarsler om korruption antyder, at sagen er langt værre end først antaget,« siger han med henvisning til den sag, som Berlingske beskrev i efteråret.

Dyb splittelse

Sagen om de lyssky betalinger til lokale embedsmænd, som Berlingske afdækkede sidste år, er også nævnt særskilt i rapporten. Tidligere fastholdt Carlsberg, at denne sag var blevet undersøgt til bunds, og at man ikke kunne finde bevis for bestikkelse. Ganske usædvanligt kritiserede Carlsberg offentligt whistlebloweren bag anklagerne – en tidligere medarbejder – som ifølge Carlsberg forsøgte at afpresse dem. Men »eftersom nyt materiale er kommet frem med relation til whistleblowersagen, er undersøgelsen blevet genåbnet, og en gennemgang er i gang,« fremgår det af regnskabet.

Omtalen af de problematiske forhold i regnskabet illustrerer også, at Carlsberg Indien er martret af en dyb og opsigtsvækkende strid mellem den danske koncern og selskabets lokale partner, forretningsmanden C.P. Khetan, der er mindretalsaktionær i Carlsberg Indien. Parterne har længe været uenige om centrale spørgsmål – blandt andet om værdien af Khetans ejerandel og et lån mellem parterne.

Ifølge Berlingskes oplysninger fortolker Carlsberg-koncernens udpegede bestyrelsesmedlemmer flere af forholdene anderledes end C.P. Khetans udpegede medlemmer. Carlsbergs medlemmer mener, at nogle af forholdene er »udbredt praksis« i den indiske ølindustri, fremgår det af regnskabet. Omvendt mener Khetans medlemmer, at forholdene er »i strid med loven«. Uenigheden i bestyrelsen får revisionsselskabet Price Waterhouse til at tage flere forbehold i regnskabet.

Adjunkt Leif Christensen finder situationen »på alle måder usædvanlig«:

»Selv om der er tale om et indisk issue, der er begrænset til Carlsbergs indiske forretning, så er det absolut sjældent, at vi ser en bestyrelse i en stor virksomhed, der ikke kan nå til enighed om sådanne forhold. Men man må rose Carlsberg Indien for trods alt at nævne forholdene og være åbne omkring dem,« siger han.

Ifølge Kim Klarskov stiller hele sagen grundlæggende spørgsmål ved, om Carlsberg overholder sin egen politik, hvor man tydeligt tager afstand fra korruption og bestikkelse.

»Spørgsmålet er nu, om Carlsberg ønsker at leve op til sin erklærede politik på området, der siger, at man under ingen omstændigheder vil acceptere den slags betalinger, uanset den forretningsmæssige pris, dette måtte have,« siger han.

Carlsberg angriber partner

I Carlsbergs officielle antikorruptionspolitik står, at selskabet vil drive forretning med det »højeste niveau af ærlighed og integritet«.

Derfor tåler Carlsberg heller ikke at have en skygge af dårlige sager hængende over sig, mener professor Per Nikolaj Bukh:

»Der er tale om en hæderkronet samfundsbærende virksomhed, der donerer til forskning, velgørende formål og folkelige begivenheder. Virksomheden udgør dermed en af pillerne i vores sammenhængskraft. Alene af den årsag skal forholdene selvfølgelig bringes i orden.«

Forretningspartneren C.P. Khetans mulige rolle i – eller kendskab til – de problematiske forhold er omstridt: Kilder vurderer over for Berlingske, at Carlsbergs mangeårige partner selv må have kendt til blandt andet bestikkelsen af embedsmænd, men Khetan har tidligere afvist over for Berlingske, at han har været indblandet i mulige lovbrud. Det har ikke været muligt at få Carlsberg-partnerens kommentar til denne artikel.

Berlingske har stillet Carlsberg en række spørgsmål om formuleringerne i regnskabet – blandt andet om, hvorvidt Carlsberg anerkender, at der er reelle problemer i den indiske forretning.

I et skriftligt svar fra Carlsberg-hovedsædet fremgår det, at man opfatter flere af de nævnte sager som led i konflikten med C.P. Khetan.

Vi er »midt i en længerevarende og vanskelig kommerciel konflikt vedr. betaling af det 300 mio. kr. lån, vores partner skylder os, samt hans ønske om at sælge sin del af forretningen før tid«, skriver Carlsberg:

»I takt med at konflikten intensiveres, har vores partner og hans repræsentanter valgt at sprede en række vidtrækkende beskyldninger ved alle tænkelige lejligheder, herunder i regnskabet, til indiske ministerier samt til Carlsbergs bestyrelse og ledelse i København.«

Om nogle af de mulige lovbrud, der nævnes i regnskabet, skriver Carlsberg, at der er tale om »forskellige uoverensstemmelser, hvoraf nogle er udtryk for forskellige fortolkninger af meget kompleks indisk lovgivning, herunder handelspraksis og markedsføring, som vi tidligere har indhentet juridisk bistand til at fortolke samt underrettet de indiske stater om«.

Af svaret fremgår det desuden, at selskabet undersøger flere af sagerne og »vil drage de fornødne konsekvenser«.

»Nogle af undersøgelserne kompliceres desværre af, at partnerens repræsentanter nægter at bidrage og i stedet har travlt med at distancere sig fra det selskab, hvor de selv har betydelig indflydelse,« slutter Carlsbergs svar.