Ny Bilka-direktør er mand af huset

Mark H. Nielsen er udnævnt som ny chef for Bilka. Han har været konstitueret i jobbet siden april, men er nu fast man på posten.

Bilka har fået ny styrmand i 46-årige Mark H. Nielsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Marie Hald
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er en »firmaets mand«, som administrerende direktør Per Bank fra Dansk Supermarked har sat i spidsen for hypermarkedet Bilka. Mark H. Nielsen fik sit første job i Bilka for 25 år siden, hvor han var ansvarlig for husholdningsartikler. Siden har han med enkelte afstikkere til andre kæder bevæget sig støt op ad karrierestigen i Bilka - og er nu kommet helt til tops.

»Mark har de rette menneskelige og faglige kvaliteter til at fortsætte og udvikle Bilkas stærke position på det danske marked. Han kender vores kunder, hvert eneste varehus, kæden som helhed og hele Dansk Supermarked ud og ind. Med sin lange erfaring fra dansk detailhandel og vores egen virksomhed er han en vigtig kulturbærer både i Dansk Supermarked og i min Executive Committee,« siger Per Bank i en pressemeddelelse.

Den 46-årige direktør tiltræder med sin nye titel Dansk Supermarkeds øverste koncernledelsesgruppe, Executive Committee.



I sin tid i Bilka har Mark H. Nielsen blandt andet bestredet posterne som marketingchef og salgsdirektør.

»Jeg er utrolig stolt over at stå i spidsen for Bilkas godt 8.000 medarbejdere. Bilka er for mig meget mere end bare et sted, jeg arbejder. Jeg kender forretningen indefra og det kæmpe arbejde, mine forgængere på posten har ydet, så det er med stor respekt, jeg tiltræder jobbet,« siger han i pressemeddelelsen.