Ny Bankpakke III havde reddet Amagerbanken

Amagerbanken kunne være reddet, hvis myndighederne fra start havde gennemført den model for Bankpakke III, som nu er ved at blive vedtaget af Folketinget.

Amagerbanken. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den ændrede Bankpakke III skal forbedre mulighederne for at krakkede banker overtages af en anden mere sund bank.

Redskabet er en såkaldt "medgiftsordning", hvor Indskydergarantifonden må give en medgift til den "købende" bank for at overtage den krakkede bank. Begrænsningen er, at medgiften højst må udgøre et beløb, der svarer til den udbetaling, Indskydergarantifonden alligevel skulle have lagt.

Store tab ville være undgået

I tilfældet Amagerbanken havde denne model på papiret betydet, at banken var blevet reddet, hvorefter hverken indskydere med indlån over 750.000 kr., eller obligationsudstedere, herunder den statslige garanti på seks mia. kr., var blevet ramt af tab.

Regnestykket ser sådan ud: Den nye bestyrelse for Amagerbanken udmeldte behov for ekstra nedskrivninger på 3,1 mia. kr. Og det var mere end de 1,1–1,6 mia. kr., den tidligere Amagerbank-ledelse i prospektet oplyste som det maksimale tab, banken kunne bære efter den seneste kapitalforhøjelse på 800 mio. kr. Alt andet lige manglede der altså herefter op mod 1,5 mia. kr.

Indskydergarantifonden oplyser til Økonomisk Ugebrev, at der aktuelt er udbetalt 2,4 mia. kr. under indskydergarantien, og det er altså det beløb, som Indskydergarantifonden efter den nye ordning vil kunne give en købende bank som medgift.

Kunne have fået et kapitaltilskud

Umiddelbart kunne den bank, som valgte at overtage Amagerbanken efter det var klart, at den ikke levede op til lovens solvenskrav, altså få et kapitalindskud, som dækkede underbalancen.

”På papiret er det korrekt, at medgiftsordningen måske kunne have reddet Amagerbanken, ikke mindst hvis det skattemæssige underskud kunne inddrages. Men i virkelighedens verden er der også en række andre forhold, den overtagende bank vil skulle tage hensyn til,” siger adm. direktør Steen Hove fra Amagerbanken (som nu er et datterselskab under Finansiel Stabilitet) til Økonomisk Ugebrev.

"Systemet blev stresset"

Steen Hove vurderer dog også, at forløbet op til Amagerbankens konkurs ikke var optimalt. Mange forskellige redningsmodeller blev overvejet.

”Men der var så stort et pres, at systemet blev stresset, og i den slags situationer bliver der ikke altid truffet optimale beslutninger,” siger han.

Se artikelsamling i INFOshop om bankernes sundhedstilstand

Tilmeld dig gratis nyhedsmail fra Økonomisk Ugebrev