Ny ballade om internettets pladsproblemer

Google og internetudbyderen Verizon spiller nu provokerende ud i debatten om, hvad der skal ske, når nettet i nær fremtid løber tør for plads. Debatten er ikke ny - men problemet rykker nærmere, og der åbnes nu for, at internettet alligevel ikke behøver være helt frit.

Nettet løber gradvist tør for plads, så selv om Google reklamerer med ubegrænset plads, så kan der i fremtiden blive tale om at betale for at bruge de mange tjenester. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvad skal vi gøre, når nettet om ganske få år løber tør for plads?

Og bliver vi nødt til at acceptere, at internettet måske alligevel ikke har plads til at forblive frit for alle?

Spørgsmålene er måske nok svære at relatere sig til - men problemet er ganske konkret: Internetbrugerne bruger nemlig internettet til mere og mere - og brugen af det vokser hurtigere, end man kan nå at grave kabler ned for at øge båndbredden. Derfor løber nettet gradvist tør for plads, som på en motorvej, der ikke udbygges, selv om der kommer dobbelt så mange biler hvert år.

Video er en af synderne

Det er tjenester som onlinesalg og leje af videofilm, fildelingstjenster som Pirate Bay og især erhvervslivets stadig tungere brug af nettet til for eksempel backup-løsninger, der vokser eksponentielt, uden at nettet kan følge med. Og inden for en ganske nær fremtid vil nettet blive så trafikeret, at trafikpropperne kan ses helt ude på brugernes computerskærme. Her vil det nemlig i perioder blive umuligt at høre internet-radio, tale i telefon via Skype eller se film på Youtube - eller fra dr.dk - fordi nettet er overbelastet.

Løsningen hedder indtil videre trafikprioritering, hvor man lader følsomme tjenester slippe igennem flaskehalsen, mens mindre følsomme tjenester sættes i kø. Populært sagt kan man i spidsbelastningsperioder forsinke email for at undgå, at der kommer klumper i det livestreamede TV-signal fra CNN.

Hvem skal bestemme?

Men hvem skal bestemme hvad der er vigtigt - og endnu mere kontroversielt: Skal internetudbyderne have lov til at tage penge for fortrinsret til de tjenester, der ikke har noget mod at betale ved kasse ét for at slippe uden om flaskehalse.

Nej, mener indholdsudbyderne - herunder også DR og TV 2 - der tidligere i Berlingske Business har vendt sig skarpt mod regulering - og en række andre, der hævder, at man vil kvæle al innova­tion og iværksætteri hvis man kræver, at selv små nystartede virksomheder skal betale for at slippe for flaskehalse.

Ja, mener internetudbyderne, der gerne vil udbygge nettet, men også gerne vil have nettets aktører til at betale en del af regningen for fortrinsretten.

Gælder ikke mobilt net

Google og Verizon, der altså traditionelt er fjender i debatten, foreslår nu sammen en ny model, hvor indholdsproducenterne - som Google er en af - garanteres at kunne drive deres forretninger frit og åbent, uden at skulle betale. Til gengæld må Google så samtidig at acceptere, at friheden ikke gælder det mobile internet, altså for eksempel mobilt bredbånd. Det er nemlig meget mere følsomt overfor udsving i belastningen end fastnetbaserede forbindelser, og hvor blot sporadisk brug af en fildelingstjeneste kan ødelægge forbindelsen for alle andre, der får internet leveret fra samme mobilmast. Men med den vækst, der er i netop mobile bredbåndstjenester, er det regulering af trafikken på de trådløse forbindelse en ladeport, der bliver åbnet.

»Det er er en meget delikat diskussion, som der er indtil videre ikke er fundet en løsning på. Og i Europa er problemet uhyre komplekst, fordi net-trafik jo bevæger sig over grænser, så vi er nødt til at løse problemet i alle lande samtidig. Foreløbig har vi overlevet på, at selskaberne har været gode til at udbygge kapaciteten - men på længere sigt vil det kun ske, hvor selskaberne har kunder og kan tjene penge på det,« siger den danske teleekspert, Torben Rune fra Netplan.