Ny analyse: Kunstig intelligens kan transformere nordiske virksomheder radikalt

En målrettet indføring af kunstig intelligens i virksomheder kan afgive stor værdi på tværs af Norden, viser en ny undersøgelse fra McKinsey & Company. Danske virksomheder er dog nølende, når det gælder kunstig intelligens, og Danmark skal derfor have en mere ambitiøs digitaliseringsstrategi, hvis vi skal have en chance i den globale konkurrence.

Ifølge en analyse fra McKinsey & Company kan kunstig intelligens frigøre omkring 531 mia. kr. i værdi i virksomheder på tværs af hele Norden. Mange danske virksomheder prioriterer det dog ikke, og derfor risikerer Danmark at halte bagefter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andriy Popov/Iris

Nye teknologier er for alvor kommet ind i de danske virksomheder. Data, digitale redskaber og noget så iøjnefaldende som kunstig intelligens fylder mere og mere i det daglige arbejde i erhvervslivet. Og særligt den sidstnævnte teknologi kan være en god investering for selskaber.

En ny analyse fra konsulentfirmaet McKinsey & Company viser, at der er positive gevinster og effekter ved at introducere kunstig intelligens i virksomhederne. Ifølge undersøgelsen kan kunstig intelligens øge velstanden internt i virksomhederne såvel som i samfundet. Det gælder ikke blot i Danmark, men også i hele Norden.

»Vi tror på, at nordiske og især danske virksomheder er rigtigt godt positionerede til at anvende teknologi i arbejdet, herunder særligt kunstig intelligens. Derfor bør der være mere fokus på det, for det giver god økonomisk mening,« siger Jens Riis Andersen, partner hos McKinsey.

Kan anvendes i alle erhverv

Analysen har undersøgt 400 forskellige eksempler på implementeringen af kunstig intelligens og databrug. Ifølge undersøgelsen kan kunstig intelligens, såfremt den indføres på en gennemført måde, tilføre omkring 531 mia. kr. i værdi på tværs af alle nordiske virksomheder.

Kunstig intelligens kan derudover skabe mange nye forretninger i alle sektorer og kan anvendes i alle former for erhverv, siger Jens Riis Andersen. De virksomheder, der anvender den, klarer sig rigtig godt, så det giver god mening at implementere den i erhvervslivet, tilføjer han.

I tænketanken Axcelfuture ser man med interesse på analysens konklusioner. Dog er der for dem stadig lang vej igen, for selv om virksomhederne har opdaget brugbarheden i kunstig intelligens, går det langsomt fremad med at sætte den på dagsordenen i bestyrelseslokalerne. Kun i godt hver tiende virksomhed står kunstig intelligens højt eller meget højt på dagsordenen i bestyrelseslokalet, viser en supplerende spørgeskemaundersøgelse af 77 virksomheder, også lavet af McKinsey. Virksomhederne er derfor nølende i implementeringen af kunstig intelligens, og der er en reel risiko for, at de kan blive hægtet af, siger han.

»Vi kan se, at der mere og mere bliver arbejdet med kunstig intelligens hos virksomhederne, men det bliver ikke sat på dagsordenen i bestyrelserne. Så man kan sige, at danske virksomheder har forstået det på det operationelle niveau, men ikke det strategiske,« siger cheføkonom og vicedirektør hos tænketanken Axcelfuture Thomas Bernt Henriksen.

Sådan vinder Danmark kapløbet

Det er Mckinsey og Axcelfutures håb, at analysens resultater kan bruges som afsæt for en bredere politisk diskussion om, hvilke data- og teknologistrategier Danmark skal anvende på den internationale scene. Og der er allerede flere ting i den politiske støbeske.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) har nemlig tidligere påpeget, at det er vigtigt at have en dataetisk tilgang til teknologi og kunstig intelligens, der kan være et europæisk alternativ til de store techgiganter. Regeringen lancerede derfor i marts  en national strategi for kunstig intelligens, og i april nedsatte den et Dataetisk Råd, som skal sikre, at data, kunstig intelligens og nye teknologier bruges forsvarligt i virksomheder og det offentlige samt gøre Danmark til verdensmester i dataetik og derved vinde eksportordrer.

»Hvis vi går forrest i Danmark og Europa, tror vi, at det kan ende med at blive en konkurrencefordel. At udvikle en skarp dataetik kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder, for på et tidspunkt vil hele verden efterspørge dataetiske løsninger. Vi kan allerede nu se eksempler på, at det giver konkurrencefordele,« sagde erhvervsministeren i den forbindelse.

Samme konklusion når Peter Svarre, der er foredragsholder og forfatter inden for digital strategi i virksomheder, frem til. Ifølge ham er det vigtigt at have en digitaliseringsstrategi, der kan styrke den private sektors brug af kunstig intelligens, men det skal ske på en balanceret måde. Danmark kan nemlig ikke matche Kina eller USA, der investerer massivt i offentlige myndigheder i forhold til kunstig intelligens, og derfor må man tænke anderledes i implementeringen, så virksomhederne får gode chancer i den globale konkurrence.

»Danmark er et lille land, så vi kommer nok ikke til at være et førende land inden for kunstig intelligens. Derfor skal vi i stedet koncentrere os om at have en strategi, der skiller os ud. Det kan være at have en etisk tilgang til kunstig intelligens med borgerinddragelse og centre, der kan bringe Danmark på kortet. Det gælder om at sætte mennesket først,« siger Peter Svarre.