»Hej. Beklager. Jeg sov. Jeg er lige ­blevet far og ligger faktisk lige på hospitalet med min søn på brystet,« siger Sasa Kovacevic i telefonen. »Jeg er tilbage på arbejde mandag. Jeg har en aftale med min kæreste om, at hun hovedsageligt tager sig af hjemmet, så jeg har tid til at mødes i næste uge.«

Sasa Kovacevic er partner og medstifter i virksomheden Obsidian Digital. En ­virksomhed, der på et år har kunnet omsætte for otte millioner kroner og skabt et overskud på to, organisk uden investorer i ryggen eller opstartskapital. De udvikler digital marketing for kunder som Danske Bank, Nordisk Film og Stena Line samt hjælper dem med at få gennem­slagskraft på de digitale medier. Da de begyndte i maj sidste år, var de kun de fire ­ejere. I dag har de ansat 16 medarbejdere og har ­ifølge dem selv et snit af Mad Men over sig. De ­gamle reklamefolk, der arbejdede hårdt og fejrede sig selv hårdt.

Klokken er 18.23 og af de 16 ansatte er lige nu syv på arbejde, et mobilt højttaleranlæg spiller på et tidspunkt Rihanna med »No place I’d rather be«. I den sætning kunne Obsidian Digitals succes ligge. I deres ansattes og partnernes evner til kun at udvælge de allermest ambitiøse ansøgere og udvælge folk, der er sociale og har lyst. Det og troen på eget produkt. Da de etablerede sig havde de 90 kontor­kvadratmeter at boltre sig på, og i dag har de 460 midt i Telia Parken på syvende sal med udsigt til fodbold og uden vægmalerier hængt op – måske fordi det er ligegyldigt, eller ­måske fordi de ikke har haft tid.

»Da vi fik fat i lokalerne i oktober var vi kun otte medarbejdere,« fortæller ­Sasa Kovacevic.

Og en af de forudsætninger, der bliver gjort klar over for de folk, der vil arbejde hos Obsidian Digital, er, at det ikke er 37-timers-uger, de går i møde. Og det er ikke til timeløn eller på akkord. Heller ikke for Anders Qwist, der har været ansat siden november i firmaet.

»Det er blandt andet, fordi man bliver ekstremt gode venner med sine kollegaer, at man gider være her så sent. Og så fordi jeg, ligesom partnerne, vil være nummer et. Derfor gider jeg stå her 12 timer om dagen. Det er en blanding af de to faktorer,« siger han. Nogle gange fornemmer han Mad Men-stemningen.

»Altså, det er jo ikke, fordi cheferne kaster med dværge, men der er god stemning og plads til sjov og en whisky eller øl, når man arbejder sent,« siger han.

Spørger man Sasa Kovacevic og hans medpartner Jacob Mohr Eldon, om de u- eller ­underbevidst presser deres medarbejdere til at arbejde meget, siger de nej.

Klokken er omtrent 19.15, og en stak pizzaer og en ramme Tuborg Classic til de overarbejdende er båret ind i mødelokalet, som nu er lavet om til spontan spisestue, mens de to partnere står i hallen og smager på en ­Canadian Club whisky.

»Jeg tror heller ikke, de føler sig presset til at blive længere,« siger Jacob Mohr Eldon.

»Det tror jeg, de gør nogle gange. Det er ambitiøse mennesker, og derfor vil de gerne blive længere, men jeg har hørt tale om presset, når vi har fået en øl i fredagsbaren, og folk taler mere løssluppent,« siger Sasa Kovacevic. Men det er måske også en del af gamet, når ingen af ejerne er fyldt 30, og når medarbejderstaben har en gennem­snitsalder på 26 år og er på vej op, op, op.

»Men der har været perioder, hvor vi måtte sige til nogle ansatte, at de blev nødt til at holde weekend,« siger Sasa Kovacevic. Ejerne selv arbejder mindst lige så ofte op til tolv ­timer eller mere om dagen.

»Ja. Eller hvor de stadig har været herinde ved 23-tiden, hvor jeg er på vej i seng,« siger Jacob, der har en seng i et tilstødende lokale. Han arbejder to dage om ugen i København, og ellers tager han sig af enmandskontoret i Aarhus. Når han er i København, arbejder han nærmest hele tiden, siger han.

Dagen før aftenen, hvor overarbejdet har taget over, sidder de fire partnere i det lokale, der dagen efter er spontan spisestue. Sasa ­Kovacevic og Jacob Mohr Eldonsom, administrerende direktør Emil Ignatzi Reinholdt og Halfdan Timm, der har ring på venstre hånd, og som blev far et par uger før Sasa Kovacevic. Han har en lignende aftale med sin kone. Men hans aftale lyder på, at han og konen en dag skal flytte til Jylland. Det er lidt give-and-take i de her år, fortæller de. Det er også en del af successen, men også de to fædres arbejdsmæssige baggrund i branchen.

»Halfdan og Sasa har arbejdet i branchen siden gymnasieårene. De ved, hvad de laver, og de har ideerne, som de kan folde ud. Derfor er det fint, at Jacob og jeg ser nogle andre perspektiver og i højere grad kan strukturere ­tingene,« siger Emil Ignatzi Reinholdt. Han har tidligere arbejdet i finansverdenen, mens Jacob Mohr Eldon har arbejdet med salg. Sasa Kovacevic solgte for et par år siden en webshop for et millionbeløb. De ­to mener, at digital marketing netop nu er en branche, der kun er i vækst, og hvor det digitale snit betyder, at arbejdet i princippet aldrig stopper.

»Det er langt nemmere at måle effekten af de tiltag, vi udbyder digitalt til vores kunder, end hvis man sætter en kæmpe poster op på en bus,« siger Jacob Mohr Eldon.

Klokken 19.38 – og whiskyen er drukket – træder Sasa Kovacevics kæreste med baby ind ad døren på syvende sal i Telia Parken hos Obsidian Digital og sætter sig hjemligt ind til pizzaerne og dåsebajerne, hvor de ansatte sidder og måske tager en ekstra tørn arbejde, eller smutter hjem og sover efter pizza­spisning, mens Jakob Mohr Eldon sover i sengen på ­arbejdspladsen, før endnu en marketingdag begynder i Øster Allé nummer 56. Hun er i hvert fald indforstået med, at ambitioner og drømmen om at blive den virksomhed, selskaberne går hen til, når de leder efter nogen til at optimere deres digitale spændvidde, kræver masser af arbejde – og en whisky og et par gode ansatte – til de tunge øjenlåg.