Nunaminerals reducerer underskud til 1,4 mio. kr.

Nunaminerals kom ud af første kvartal med et underskud før og efter skat på 1,4 mio. kr. efter aktivering af efterforsknings­- og evalueringsomkostninger. I første kvartal 2012 var underskuddet 2,3 mio. kr.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Driften målt på EBITDA-niveau gav et underskud på 0,9 mio. kr. i kvartalet mod et underskud på 1,7 mio. kr. i samme periode året før.

Det rapporterer selskabet og understreger, at det er "i overensstemmelse med forventningerne".

I første kvartal har Nunaminerals investeret 2,7 mio. kr. i efterforskning og følger de planer, som er fremlagt i årsrapporten.

Selskabet har i første kvartal gennemført markedsføring af selskabets projekter.

Markedsføringen er sket i København, Toronto og Nuuk. Selskabet er løbende i drøftelse med mulige partnere til selskabets efterforskningsprojekter.

For hele året venter det grønlandske selskab fortsat et EBITDA-underskud på 5-10 mio. kr.

Nunaminerals fremhæver i regnskabet, som tidligere meddelt, at selskabet fortsætter arbejdet med en parallelnotering på en alternativ international børs ved siden af noteringen i København.

/ritzau/FINANS