Nunaminerals i stort canadisk samarbejde

Nunaminerals, der leder efter guld og sjældne jordarter på Grønland, har sikret sig en hjælpende hånd fra canadiske Northcore Resources. Det oplyser Nunaminerals via fondsbørsen.

Wolfram, også kendt som Tungsten, er et af de stoffer Nunaminerals leder efter. Wolfram bruges bl.a. i glødepærer. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det grønlandske selskab, der er voldsomt presset på pengepungen, har indgået en såkaldt "Option and Joint Venture Agreement" med Northcore Resources omkring udviklingen af Ymer Ø-projektet, hvor der ledes efter guld, antimon og wolfram.

Northcore vil gennem aftalen kunne oparbejde en ejerandel på 65 pct. i projektet ved at kaste 4,6 mio. dollar i udviklingen af det over tre år. Der ud over vil Nunaminerals modtage aktier i Northcore.

- Til trods for det vanskelige økonomiske klima for efterforskningsindustrien globalt, har underskrivelsen af hensigtserklæringen igen understreget bæredygtigheden af NunaMinerals forretningsmodel med at tiltrække partnere med passende finansielle og tekniske kapaciteter til udviklingen af aktiver i vores portefølje som ligger udenfor vores kerneområde, guld, skriver Ole Christiansen, administrerende direktør i Nunaminerals i meddelelsen.