Nunaminerals' betalingsstandsning opretholdes til 14. april

Det grønlandske mineselskab Nunaminerals' betalingsstandsning forlænges indtil 14. april.

Foto: Numaminerals pr-foto. Det grønlandske mineselskab Nunaminerals' betalingsstandsning forlænges indtil 14. april. Foto: NunaMinerals
Læs mere
Fold sammen

Det har Retten i Grønland besluttet på opfordring fra selskabet selv, fremgår det af en meddelelse til fondsbørsen fredag formiddag.

Nunaminerals blev sendt i betalingsstandsning i maj sidste år, hvor selskabet trak en konkursbegæring tilbage for at jagte en "langsigtet løsning" på baggrund af en rekonstruktion af selskabet.

Det skete for at opnå kreditorbeskyttelse, mens der skulle arbejdes på en løsning. Nu har betalingsstandsningen varet i omkring ti måneder - og fristen er altså netop udsat til samlet 11 måneder.

I januar sidste år meddelte Nunaminerals, at egenkapitalen i selskabet var tabt, og i april kastede selskabet håndklædet i ringen og indgav konkursbegæring. Den blev altså så trukket tilbage knap en måned senere, og siden har selskabet været i betalingsstandsning.

Aktien i selskabet har som følge af det økonomiske morads ikke været i handel i godt et år.